Du, jeg bliver nødt til at fortælle dig om vores sommerferie altså, Per og jeg tager hvert år til Vesterhavet sammen med vennegruppen. Det har nærmest blevet tradition, ikke? Vi kører i vores egne biler, tager campingudstyret med og slår simpelthen teltene op helt tæt på stranden, sådan lidt vildmarks-agtigt. Om dagen bader vi, ligger og daser i solen, og får klaret de praktiske ting som at lave kaffe på trangiaen eller hente frisk vand.
Når det så bliver aften og mørket falder på, samler vi os alle sammen om lejrbålet, finder guitaren frem, synger gamle Kim Larsen-sange og deler en flaske kølig tør vin. Det er helt magisk.
I år besluttede Pers søster, Vibeke, at hun ville med. Vi tænkte, åh ja, det bliver da hyggeligt! Hun tog selvfølgelig lille Mads med han er to og et halvt nu. De klemte sig med i bilen sammen med min svigermor. Det var temmelig trangt, men vi gjorde det.
Men altså, vi blev lidt overtalt kan jeg godt afsløre. Jeg kan sige dig, det var ikke Mads, der gav os grå hår det var Vibeke. Allerede på vej derover begyndte balladen. Vibeke ville holde pause nærmest hver time. Hun var træt og skulle lige strække benene, sagde hun. Så vi kom jo først frem, da resten allerede havde fået sat telte op og endda været ude at bade.
Men, okay, frem kom vi da. Så begyndte stressen. Vibeke var ved at gå i selvsving: Det kan I ikke mene! Skal vi virkelig bo her? Jeg sagde: Vibeke, vi sagde jo, at vi tager på primitiv ferie. Telte, bål, det hele! Jamen jeg troede, I mente, vi skulle finde et sted selv ikke sove på hotel, men heller ikke på jorden! Pers svar var kun: Hvorfor tror du ellers vi har soveposer og telte i bagagerummet?
Der endte selvfølgelig med, at vi måtte leje et værelse til hende i nærmeste sommerhusby. Og stakkels Per han kørte så frem og tilbage mellem lejren og byen for at hente og bringe hende hver dag, for hun syntes også, hun skulle på café og handle ind i Brugsen, mens vi andre måtte tage os af Mads, mens moren slog benene op og restituerede fra hårdt arbejde.
Men prøv at høre alle hjalp med Mads. Og han var så nem! Glad, løb rundt ved stranden, badede, spiste alt hvad vi satte foran ham og tog sine lure i teltet uden problemer. Det kunne man ikke sige om Vibeke
Så næste år? Der dropper vi altså at invitere hende med. Men Mads hvis hans forældre giver lov kan han sagtens komme med os! Han er virkelig en stjerne.
