Jeg havde været på barsel i fire år. Vores børn kom tæt efter hinanden, så jeg følte virkelig, at jeg gjorde min pligt som mor. Min mand havde to jobs, vi havde vores egen lejlighed i Frederiksberg, så vi klarede os egentlig fint.
Hvad har du opnået som 25-årig? Du burde have haft en karriere, ligesom min datter, sagde min svigermor med et løftet øjenbryn.
Min svigerinde, Frederikke, havde aldrig haft travlt med at blive gift. Hun havde store ambitioner og satte sin ungdom og skønhed først. Børn kunne vente. Jeg traf mit valg for fem år siden, og jeg har ikke fortrudt det. Hendes karriere gik nu heller ikke så godt, som hun lod som om. Hun var egentlig bare misundelig på alt og alle og snakkede bag folks ryg.
Frederikke levede et vildt liv hun rejste, festede, tog på ferier og brugte penge som om det regnede. For bare én måned siden kom hun styrtende hjem til os og bønfaldt mig. Hendes chef skulle på barsel, og de ledte efter en vikar. Den der lavede det bedste projekt, ville få lederjobbet. Men hun var ikke ligefrem en ørn til computere, så jeg tvivlede altså på, at hun kunne klare det alene.
Min svigermor begyndte også at presse på med hele sit væsen. Jeg kunne slet ikke se, hvordan jeg skulle klare både projektet og børnene. Men min mands mor lovede at tage sig af det hele i hjemmet, hvis bare jeg ville hjælpe hendes datter. Jeg gav mig til sidst.
Jeg kan ikke tage børnene med, jeg skal ud til sommerhuset. Jeg skal sylte senere, så I må altså klare jer selv, ringede min svigermor næste dag.
Frederikke dukkede heller ikke op for at give en hånd. Jeg sad alene hele natten og prøvede at arbejde, men jeg var selvfølgelig helt færdig. Jeg ville jo hjælpe, men ingen havde passet mine børn bare én aften i al den tid.
Hvorfor er det ikke færdigt? Du lovede det! hvæsede Frederikke næste aften.
Både du og din mor lovede at passe mine børn. Jeg havde slet ikke tid til at lave et rigtigt stykke arbejde, svarede jeg udmattet.
Frederikke blev rasende og råbte, at hun ville gøre det hele selv. Men selvfølgelig fik hun ikke lavet noget. Dovenskab var og blev hendes mest trofaste følgesvend, og det var derfor hun ikke fik lederjobbet.
Du er forfærdelig, du lagde fælder for min datter! Du er bare jaloux! tordnede min svigermor.
Jeg behøvede ikke forklare mig for nogen. Det vigtigste var, at min mand forstod det hele. Han forbød enhver kontakt mellem mig og sin søster. Nu må Frederikke selv klare sig. Fri og uafhængig.
