Freja var forældreløs og voksede op på et børnehjem i Odense, hvor væggene var malet med ubegribeligt farvede fisk og katte. Hun blev gift allerede som attenårig, uden nogensinde at have snakket med nogen veninde om ægteskab. Da hun stod i sin nye mands lejlighed, sugede hun begærligt alt til sig om, hvordan hun burde være som hustru. Hendes hovedkilde var svigermor, Bodil, der duftede som rugbrød og talte med krøllede ord, der snoede sig i luften som røg fra julelys.
Freja havde ofte hørt om svigermødre, der var stride som vintervind ved Vesterhavet, men hun troede, svigermoderen ville være moderlig og ville hende det bedste. Der var noget rigtigt i det Bodil ønskede ikke Freja noget ondt, det var bare som om, tingene gik i hver sin retning. Svigermor begyndte overentusiastisk at vise Freja de flyvske regler for familieliv og sagde blandt andet: Når en mand er utro, er det konens skyld!
Hvorfor? Freja havde troet, det var den, der så at sige tog skridtet, som var skyldig. Men i denne mærkelige drøm var virkeligheden anderledes: Hvis konen ikke længere lokker, så er det hendes skyld, hvis manden finder andre veje. Bodil rådede Freja til altid at have en hvepsetalje, også som gammel. Freja skrev i sin blå notesbog: Bliv aldrig tyk, og meldte sig straks ind i fitnessklubben, hvor spejle var som portaler til andre verdener.
Hun var slank og formet, men frygten for fedme blev en lille sort sky, der fulgte hende. Hun begyndte at svinde væk. Bodil sprøjtede endnu en drøm ind: En rigtig familie arbejder begge.
Freja modsagde ikke, for hun ønskede også at arbejde med alt, fra brygning af kaffe til strikning af elg-huer. Da hun spurgte Bodil, hvordan man arbejdede, mens man var på barsel, svarede Bodil: Barselsorlov er dit eget problem, du må selv løse det!
Freja noterede det ikke ned. Men nogle år senere, da hun var på barsel, begyndte hun at arbejde deltid og passede andre børn. Freja følte sig tilfreds, men Bodil og hendes mand, Henrik, begyndte at mumle, at hun ikke fik mange kroner ind.
Freja besluttede at bruge lidt af pengene på frisør, men Bodil kom straks med en ny kunstig visdom: Når du er på barsel, skal du ikke klæde dig på! Når du vender tilbage til arbejdet, må du pynte dig, men nu skal du spare!
Freja gav alle sine indtægter til Henrik, som modtog dem som små stjerner i hånden. En visdom fra Bodil blev som en skygge over hele deres ægteskab: En god kone kan lave alt husarbejde alene!
Sådan endte det. Freja gjorde alt selv, indtil søvn blev til et flydende begreb. Hun besvimede dagligt, som om hun blev sluppet ud af verden, og vågnede, når natten sank over København. Når det sidste barn sov klokken ni, begyndte hun at gøre rent og lave mad til en ny dag, mens Henrik havde fået sin tiende lur og drømte om penge.
At Freja endte på hospitalet var nærmest forventeligt hun havde aldrig tid til at lytte til kroppen, som sendte hende små forudsigelser om sygdom. Hun blev på hospitalet i over to uger, og Henrik og Bodil kom ikke en eneste gang. Heldigvis havde Freja sin telefon, da hun landede i den hvide seng, og kunne ringe til sin veninde, Astrid, der kom med alt fra hindbærsnitter til hjemmestrikkede sokker. Da Freja kom ud fra hospitalet, gik hun direkte til rådhuset og indgav skilsmissepapirer.
