Min familie kredser om min far, som har opdraget mig, passet på mig og givet mig urokkelig støtte. Efter jeg blev født, forlod min mor os, og min far valgte aldrig at gifte sig igen, måske fordi han frygtede endnu en sorg. Livet har ikke altid været mildt mod min far, og jeg ønskede at vokse op så hurtigt som muligt, for at kunne støtte ham i alt det, han skulle klare som ansvarlig menneske.
Drømmen driver mig, og i den mærkelige verden begynder jeg at arbejde, da jeg er 15 år gammel. Underlige artikler flyder ud af mine fingre til de lokale aviser, og tre år senere lander jeg et bedre job, hvor pengene danske kroner summer i lommerne. Efter yderligere nogle år falder jeg ind i et kontor, hvor jeg endelig får mulighed for at stå på egne ben og forsørge både mig selv og min far.
En dag kalder min far mig ind til en alvorlig snak, eller det siger han i hvert fald. Jeg føler mig urolig, som om gulvet gynger under mig. I stuen venter en kvinde, og min fars stemme sprøjter ud: det er din mor. Alt snurrer. Kvinden ser mig, tårerne strømmer som regn fra en dansk vinterhimmel, hun beder om undskyldning og rækker armene ud efter mig. Jeg tøver, væver igennem hendes omfavnelse, løsriver mig forsigtigt og går uden et ord.
Jeg lader de gamle sidde tilbage alene i sofaens mærkelige farver, beslutter mig for, at min far må håndtere situationen som han ønsker. Jeg kan ikke tilgive en, der forlod os uden skam mig og min far og ikke engang gad sende et fødselsdagskort alle de år. Drømmens logik svæver over os, og jeg går ud gennem stuen, mens vinduet åbner sig på mærkelige steder i København, hvor fortiden aldrig slipper helt.
