Markus kom hjem til sit hus på en diset vinterdag i København, og billedet der mødte ham var mærkeligt hans hustru, Ingrid, var væk. Den pludselige fravær af Ingrid og deres lille søn, Malthe, der knapt var begyndt at kravle, snurrede rundt i hovedet på Markus, som om hele hjemmet bølgede ud i fjerne former. Han greb sin uldfrakke, for vinden snakkede i opgangen, og gik over til naboen, en gammel mand ved navn Jens, for at søge svar, men før han havde nået at banke på, trådte Jens ud fra lejligheden med Malthe balancerende på sin arm.
Det viste sig, at Ingrid, uden ord eller forklaring, havde afleveret Malthe hos Jens og var forsvundet ud i den grå by til en sag hun ikke ville dele. Selvom Markus havde fået erfaring i bleer og babymad, snurrede tanken om Ingrids hastige afgang rundt som tørretumbler i hans hjerne. Dog var han lettet over et lille brev fra Ingrid, hvori hun havde skrevet, at han fandt en portion frikadeller i mikrobølgeovnen de stod som varme glimt i hans drømme.
Tiden foldede sig ud som gamle aviser en halv time, en time, to, fem hver gang Markus tjekkede uret, voksede hans uro som skyer over Øresund. Han ringede til Ingrid igen og igen, men hun svarede ikke, selv da han råbte hendes navn imod telefonen, som om stemmen kunne flyde gennem ledningerne. Timerne krøb langsomt, og Markus bekymring blev tung som sneen, der aldrig smelter. Til sidst lykkedes det ham at få Malthe til at sove, mens han selv sad og ventede på et livstegn.
Endelig kom det længe ventede opkald skrålende gennem natten som kirkeklokken på en søndag. Markus snuppede mobilen, bombarderet Ingrid med spørgsmål om hvor hun var og hvad hun dog lavede, men trods al hans desperation ville hun ikke svare. I stedet hviskede hun, at hun ingen planer havde om at vende hjem, og havde besluttet at lade Malthe leve hos Markus for altid.
Markus stod fortumlet midt i Københavnerkøkkenet, hans arme hang i luften. Han hængte sig i telefonen, håbede forgæves, at det hele var blot en drøm men ingen gik rundt med munden fuld af frikadeller og fortalte sådan en løgn. Den barske virkelighed snoede sig om ham, og nu skulle han alene være både mor og far for Malthe, mens byen udenfor gled sammen og opløstes som sukker på tungen.
