Hele dagen havde Ane gjort klar til nytår gjort rent, lavet mad, dækket bordet og pyntet op. Det var første gang, hun ikke skulle fejre nytår med sine forældre, men med manden, hun elskede.
Hun havde boet hos Mads i tre måneder nu, i hans lejlighed. Han var femten år ældre end hende, havde været gift før, betalte børnepenge, og kunne godt lide en øl for meget… Men det betød ikke så meget, synes Ane. Når man er forelsket, ser man jo forbi alle de der fejl. Hvad hun faldt for, forstod ingen rigtigt, for han var ikke køn faktisk kunne man godt sige, at han var ret sær, havde et vanskeligt temperament, var nærig ud over alle grænser og penge var der aldrig. Hvis han havde penge, gik de kun til ham selv. Alligevel havde Ane valgt ham.
I alle tre måneder havde Ane håbet, Mads ville se, hvor god til at gå til hånde hun var, og at han ville ville giftes med hende. Han havde sagt: “Vi må bo sammen, så jeg kan finde ud af, om du bare ender som min eks.” Hvem denne eks egentlig var, fik Ane aldrig helt at vide han sagde aldrig noget der gav mening om det. Så Ane gjorde sig umage, viste sig fra sin allerbedste side: hun brokkede sig ikke, når han kom hjem beruset, hun lavede mad, vaskede tøj, støvsugede og købte dagligvarer for sine egne penge (hun ville jo ikke have, Mads skulle tro, hun var for fokuseret på penge). Selv nytårsbordet havde hun selv betalt for. Og hun havde endda købt en ny telefon til ham i gave.
Mens Ane gjorde klar til fest, brugte Mads tiden på det, han var bedst til: at drikke med vennerne. Han kom hjem lidt tipsy og proklamerede, at de skulle have hans venner på besøg til nytår. Ane kendte ingen af dem. Hun fik dækket bordet, og der var kun en time til midnat. Hendes humør var dalet, men hun sagde ikke noget hun ville jo for alt i verden ikke være som hans eks.
En halv time før midnat væltede en fuld gruppe mænd og kvinder ind. Mads blev straks i godt humør, satte dem ved bordet, og festen kørte lystigt videre. Mads præsenterede ikke engang Ane for gæsterne, og de lagde slet ikke mærke til hende de sad bare, drak videre, havde deres egne snakke og vittigheder. Da Ane nævnte, at der kun var to minutter til nytår, og at de burde skænke champagne i glassene, kiggede de på hende, som om hun var en fremmed, der netop var trådt ind uden invitation.
– Hvem er det? kom det fra en af kvinderne, tydeligt beruset.
– Bare min senge-nabo, grinede Mads, og alle hans venner brød ud i latter.
De spiste hendes mad og gjorde grin med hende. Da klokken slog tolv, lo de af hendes naivitet og roste Mads for at have været så klog at finde sig en gratis hushjælp. Og Mads sagde ikke et ord til hendes forsvar, han sad bare og morede sig på deres bekostning. Spiste af hendes mad og lod hende føle sig fuldstændigt udenfor.
Ane listede stille ud af stuen, samlede sine ting og tog hjem til sine forældre. Hun havde aldrig haft et værre nytår. Hendes mor sagde det sædvanlige: “Jeg advarede dig jo”, faren sukkede lettet, og Ane græd den værste skuffelse ud og så endelig tingene, som de var.
En uge senere, da Mads var løbet tør for penge, dukkede han op hos Ane, som om intet var hændt:
– Hvorfor gik du? Blev du sur eller hvad? og da hun ikke så ud til at ville forlige sig, prøvede han sig frem: Fedt nok du hygger dig hos mor og far, mens jeg har tomt køleskab! Du opfører dig ligesom min eks!
Ane var så chokeret over frækheden, at hun blev helt målløs. Hun havde ellers gengivet samtalen mange gange for sig selv, men nu, hvor han stod der, kunne hun kun få sig selv til at bede ham skride og smække døren i hovedet på ham.
Sådan startede Anes nye kapitel et helt nyt liv, lige efter nytår.
Olga havde brugt hele dagen på at gøre klar til nytår: gøre rent, lave mad, dække bord. Det var hend…
