Jeg forstår, svarede Amalie og sprintede ind i køkkenet for at hente mobilen. Efter at hun havde sendt en besked til nogen, vendte hun tilbage til stuen. Det gjorde bare, at Rasmus blev endnu mere overbevist om sine mistanker: hans kone var utro. Det var mærkeligt, hvor let hun lod ham tage på øl-ture med vennerne og forretningsrejser uden at løfte øjenbryn. Hun blev ikke engang sur, hvis han kom hjem med lidt for meget snaps i blodet. Vennerne sagde entydigt, at sådan én kvinde findes altså ikke. Ingen bagtanker, sagde de. Men Rasmus havde dårlig samvittighed.
Han var otte år ældre end Amalie. Hvorfor ville hun ellers lade ham slentre rundt frit måske havde hun fundet en yngre fyr? Mindst kunne Rasmus holde mavefornemmelserne for sig selv det ville være helt ude af skiven at beskylde nogen uden beviser. Han ville være hundrede procent sikker. Derfor kom han ikke i tanke om nogen bedre løsning end at installere overvågningskameraer i hele lejligheden.
Rasmus tog af sted på forretningsrejse med humøret på lavpunkt. Selv Amalie lagde mærke til, hvor mut han så ud. Hun var tæt på at tilbyde en Panodil. Han følte sig alligevel trøstet ved konens omsorg, og på et tidspunkt troede han, at alt nok var i skønneste orden. Han havde ikke lyst til at tjekke live-videoerne, og der var heller aldrig rigtig tid. Først om aftenen blev han fristet til at åbne appen og glo på optagelserne. Han så fem minutter, lukkede ned og lagde computeren så langt væk, som han kunne ud af rækkevidde fra fristelsen.
Forretningsrejsen fløj afsted. På den dag, hvor han sendte Amalie på arbejde, satte han sig med sin bærbare og begyndte at se video. Han var stadig ikke klar til at få sandheden smasket i ansigtet.
Han åbnede computeren og begyndte at gennemgå optagelserne. Til at begynde med var alt, som det plejer at være. Amalie stod op, fik morgenmad og ryddede op i lejligheden med det samme. Men senere på eftermiddagen så han sin normalt så stilfulde kone sidde i hans alt-for-store T-shirt og shorts foran computeren og spille et spil. Stemmerne fra de andre spillere kunne høres i baggrunden. Amalie viste sig at være afhængig af computerspil.
Det er naturligvis ikke godt, tænkte Rasmus. Men alle har jo deres egne særheder, og det trøstede ham. Han scannede derefter resten af videoerne i fast-forward. Der var ikke noget nyt bare computeren og husholdningen. Men og det vigtigste der havde ikke været andre mennesker i lejligheden hele tiden.
Rasmus klappede computeren i og sukkede dybt. Nu følte han sig egentlig bare skamfuld over, at han kunne mistænke Amalie for noget som helst. Han besluttede at købe en ordentlig buket røde roser til hende og planlægge en romantisk middag. Men alligevel lod han overvågningskameraerne stå lidt endnu. Han anede ikke, at…
