Jeg slukkede computeren og begyndte at pakke mine ting sammen. Endelig var arbejdsdagen slut, og jeg glædede mig til at komme hjem. Pludselig dukkede Maja, sekretæren, op i døren.
Frk. Holm, der er en ung kvinde, der gerne vil tale med Dem. Hun siger, det er personligt.
Luk hende bare ind, sagde jeg nysgerrigt.
En lav pige med krøller og en kort nederdel trådte ind.
Hej, jeg hedder Agnete. Jeg vil gerne foreslå dig en aftale.
Hej, Agnete. En aftale? Vi kender vel ikke hinanden…
Ikke direkte. Men jeg kender din mand, Kristian, vældig godt. Værsgo.
Hun smed et dokument på skrivebordet. Jeg tog det og læste:
Agnete Sørensen, graviditet 5-6 uger.
Hvad er det her? Jeg forstår ikke, hvorfor viser du mig det?
Hvad er der at forstå. Jeg er gravid med din mand.
Jeg stirrede på hende. Var det her en dårlig spøg?
Og hvad forventer du af mig? Skal jeg sige tillykke?
Nej. Jeg vil have penge hvis din mand betyder noget for dig…
Penge? Hvorfor det?
Jeg får en abort og forsvinder fra hans liv. Han ved endnu ingenting, du er den første, jeg har opsøgt. Hvis du nægter, vil han vælge mig du kan jo ikke få børn, og det ved jeg alt om. Så hvad siger du?
Min hjerne summede. Alt føltes som en drøm.
Hvor meget vil du have for din stilhed?
Kun tohundredetusind kroner. Det er ingenting for dig, men til gengæld bliver I sammen
Sikke en generøsitet! Tak for den mulighed, så. Skriv dit nummer jeg tænker over det og ringer.
Tænk ikke for længe. Abortfristen nærmer sig.
Hun kradsede sit nummer ned og forlod kontoret i roligt tempo.
Maja kiggede ind:
Skal du snart hjem? Teknisk afdeling venter
Jeg foldede papirlappen sammen og lagde den i tasken.
Jeg tager hjem. Vi ses i morgen, Maja!
Jeg satte mig i bilen, hovedet var fuld af tanker. Hvem var denne Agnete? Kunne Kristian virkelig have gjort hende gravid?
Hjemme studerede jeg igen papiret nøje. Jeg måtte tænke klart om lidt ville Kristian komme hjem.
Hej skat! Uh, det dufter dejligt, hvad har du lavet?
Kom ind og find ud af det
Kristian kom energisk ind i køkkenet. Jeg sad i lænestolen, benene over kors og kiggede ham direkte i øjnene.
Hvad? Hvorfor stirrer du sådan?
Kristian, hvem er Agnete Sørensen?
Hun arbejder på et samarbejdende firma. Hvorfor spørger du?
Hun påstår, at hun venter dit barn. Se her.
Han tog papiret og skimmede det.
Det kan ikke passe Jeg har intet haft med hende at gøre. Hvad sker der?
Hun kræver tohundredetusind kroner for aborten, ellers siger hun, at du vil forlade mig. Hun ved også, at jeg ikke kan få børn.
Jeg forstår ingenting Hun lyver. Jeg sværger på min cykelhjelm jeg kender hende næsten ikke!
Det tror jeg faktisk også. Jeg kan mærke, at hun lyver hun vil bare have penge.
Lad mig blive testet, hvad som helst jeg har intet at skjule. Jeg har kun brug for dig, søde.
Godt. Nu spiser vi aftensmad.
Næste dag ringede jeg til Agnete og bad hende komme forbi mit kontor. Hun dukkede op tre kvarter senere.
Nu skal du høre, Agnete. Kristian kan ikke være far til dit barn. Jeg tror på ham. Let tjente penge får du ikke. Du må klare aborten selv.
Du er mærkelig Hvorfor tror du så fast på ham? Er du så sikker på dig selv? Tjek dig selv i spejlet, du er fyrre, der kommer altid yngre og kønnere.
Har du mere på hjerte?
Ja. Du kan få barnet, hvis du betaler. Tag alle prøver, det er Kristians barn, jeg er sikker. Jeg vil sælge barnet til dig.
Men du siger, han aldrig har været sammen med dig?
Så får du sandheden: Til firmafesten for halvanden måned siden forsøgte jeg at forføre ham. En fælles ven havde fortalt mig om jer du kan ikke få børn, og penge mangler du ikke. Jeg troede, han ville være let at score. Men ingenting skete. Sædvanligvis falder mænd for mig.
Jeg fik min søster, som er farmaceut, til at give mig et pulver. Det forvirrer folk midlertidigt. Jeg kom det i hans drink, og han fulgte med hjem. Han vidste ikke, hvad han gjorde. Jeg havde ægløsning og blev gravid. Han aner intet men jeg har det hele på video.
Hun viste mig videoen. Kristian lå døsigt, ubevægelig på sengen.
En abort er ingen sag for mig, men jeg vil have penge. Jeg tror ikke, du går til politiet du er for højt oppe, ikke?
Godt. Hvis du vil have penge, får du kun én million kroner. Alt formelt papir på det hele.
Jeg sagde tohundredetusind! Hvorfor byder I?
Nu styrer vi forhandlingen. Takker du nej, får du intet og vi anmelder dig ikke. Du skulle være glad for, at vi overhovedet overvejer det her.
Om aftenen fortalte jeg Kristian alt. Han var lamslået.
De har udnyttet mig Jeg vil lægge sag an!
Der sker så meget mærkeligt derude. Først lader vi lave en DNA-test. Efter syv uger kan man faktisk afgøre faderskabet.
Vi havde aldrig overvejet adoption fra børnehjem. Hvis barnet er Kristians, så Måske er det Guds måde at give os et barn på, tænkte jeg.
Kristian blev vred.
Skal vi hylde den pige nu? Det ville være vanvid! Lad os komme videre og glemme det hele!
Han forlod rummet i vrede.
Tankerne fór tilbage til tiden på universitetet. Det var kærlighed ved første blik mellem Kristian og mig. Vi startede næsten uden penge, boede til leje. Efter studiet hjalp min onkel mig med at starte firma op, og jeg betalte ham alt tilbage. Kristian åbnede en butik, vi klarede os godt. Trods flere års forsøg kunne jeg ikke blive gravid.
Én aften blev vi overfaldet på vej hjem fra en restaurant. Jeg blev stukket med kniv, da jeg forsøgte at beskytte Kristian. Jeg overlevede kun, fordi lægerne kæmpede for mig men jeg blev aldrig i stand til at få børn.
Jeg søgte trøst i domkirken og tændte lys for vores familie. En gammel dame udenfor sagde, Du får et barn på mærkelig vis mist ikke håbet.
Jeg slog det hen hvad kunne hun vide?
Vi tog DNA-testen. Den viste sig at bekræfte, at Kristian var far.
Så, tror I på mig nu? spurgte Agnete sarkastisk.
Man kan nemt finde en kvinde til formålet for færre penge, sagde jeg. Men som det nu er, tager vi imod barnet. Men kun én million kroner, intet mere.
Tag den da. Jeg forsvinder bare.
Vi fik aftalen på plads, og Agnete forsvandt efter fødslen fra vores liv. Drengen, som vi kaldte Asbjørn, blev vores. Alle troede, en rugemor havde født ham.
Tak for at have båret min mands barn, sagde jeg til hende.
Asbjørn flyttede ind hos os.
Se, hvor han ligner dig, Kristian!
Mener du? Jeg er elendig til at vurdere spædbørn Men han er da flot!
Kan du huske den gamle dame ved domkirken? Hun forudsagde faktisk alt det her…
Vi anede ikke, hvad fremtiden ville byde, men vi var lykkelige i det øjeblik. Livet overrasker på de mærkeligste måder.
***
Måneder senere så jeg i nyhederne, at Agnete var fundet død i sin lejlighed en sag politiet stadig undersøgte. Hun havde leget med ilden…
