Ægteskab af bekvemmelighed
Morten, kan jeg tale med dig? Den lyse pige, Freja, dukkede op i døren til kontoret. Den altid kræsne og ret højlydte pige lød denne gang mistænkeligt høflig og stille.
Hvad vil du? Morten kiggede væk fra sin computer og sendte hende et eftertænksomt blik. Hun var hans papdatter, men forståelsen mellem dem havde altid været svær at opbygge.
Jeg har et stort ønske, Freja ventede ikke på invitationen, men gik frem og satte sig overfor ham. Hun lukkede døren bag sig og smilede bredt, uden at han forstod hvorfor.
Jeg kommer ikke til at give dig mere i løn! sagde Morten skarpt, som om han allerede kendte hendes ærinde. Du passer jo slet ikke dit arbejde ordenligt. Du kommer altid for sent, forsinker dine opgaver, og du sætter både mig og de andre i problemer. Det har jeg sagt til dig mange gange.
Morten havde egentlig længe overvejet at fyre den påståelige pige, men han nænnede det ikke. Freja var datter af hans afdøde kone, Mia, som han havde elsket dybt. For femten år siden mødte han Mia, og de giftede sig og var lykkelige sammen, indtil hun for to år siden døde af kræft. Siden da havde Morten haft svært ved at være helt hård overfor Freja, der lignede sin mor til forveksling.
Lønnen har jeg for længst forstået, svarede Freja utilfreds. Det gælder noget helt andet.
Jamen hvad så? spurgte Morten en smule mere venligt.
Du ved jo godt, hvor hårdt det har været for mig efter mors død. Hun var den eneste, der for alvor holdt med mig, begyndte Freja tøvende.
Ja, og alligevel plagede du hende ofte, ikke? Morten kunne tydeligt huske hvordan Freja havde stresset Mia moren. Mia elskede sin datter højt, men datteren var altid utilregnelig og gjorde hende bekymret. Hvorfor fortæller du mig det her? Lad os komme til sagen, jeg har travlt.
Freja så ned og vred sig på stolen. Jeg ville høre, om du kan hjælpe mig økonomisk. Jeg vil gerne starte egen virksomhed, men jeg har brug for penge til uddannelse.
Nej, det kan ikke lade sig gøre. Med din arbejdsmoral kan du knap nok afslutte en uddannelse, Freja! Jeg har sagt det så tit: Du må altså til at tage ansvar, sagde Morten bestemt.
Jeg lover dig, hjælper du med opstarten, så ændrer jeg mig. Jeg er selv træt af at drive omkring jeg vil have et normalt liv, arbejde, gøre karriere, måske blive gift og få børn
Har du fundet dig en kæreste? spurgte Morten mistænksomt.
Nej, havde jeg det, sad jeg ikke her. Med en partner kunne jeg nemmere få styr på livet, sagde Freja ærligt.
Det har du ret i, men partnere kan være mange slags Han trommede fingrene mod bordet, tydeligvis med noget på hjerte men tøvende. Du ved jo, at jeg arbejder på at udvide firmaet og indgå kontrakt med en stor virksomhed, ikke?
Jo. Men hvad har det med mig at gøre?
Ifølge kontrakten skal jeg være gift det er bare et krav. Vores potentielle samarbejdspartnere mener, at gifte folk virker mere stabile og troværdige. Så jeg har et forslag. Jeg kan give dig pengene mod én betingelse.
Freja strammede sig. Hvilken betingelse?
Gift dig med mig så får du det, du ønsker dig. Morten lænede sig tilbage og så undersøgende på hende.
Gift med dig?! udbrød Freja i chok, men da hun troede han lavede sjov, kom der en nervøs latter. Aldrig om du mener det!
Det gør jeg. Vi har kendt hinanden i så mange år og jeg ved, du ikke vil sladre om, at det er proforma. Derudover ved jeg også, at du har brug for pengene, sagde Morten med forretningssind.
Du mener et reelt proformaægteskab? Ingen forhold? spurgte Freja.
Udelukkende proforma. Så hvad siger du?
Jeg skal tænke over det
Gør du det, sagde Morten og pegede på døren.
Da hun gik, mærkede han et øjebliks tvivl over hele ideen. Freja var utilregnelig, og han anede ikke, hvad hun egentlig ville stille op. Men han kunne ikke rulle aftalen tilbage.
Freja havde aldrig tænkt på Morten som mand, men hun betragtede ham heller aldrig rigtigt som far. Deres forhold var altid formelt, præget af distance.
Men noget forandrede sig i hende efter samtalen. Morten var faktisk charmerende og hatte styr på livet og vigtigst, han havde penge.
Freja takkede til sidst ja til forslaget. Aftalen var, at de bare skulle sætte et stempel i papiret, men bo hver for sig.
Brylluppet var hurtigt overstået på rådhuset. Allerede efter dagen gav Morten hende en rummelig, moderne lejlighed i Indre By, overførte penge til opstart af firmaet, betalte for videreuddannelse og sørgede ellers for hende.
Freja holdt også sit løfte: Hun var altid med den falske mand til forretningsmøder og smilede lykkeligt, som forventet.
Efter indgåelsen af ægteskabet ændrede hendes liv sig mærkbart. Hun blev mere målrettet og rolig, og begyndte at se Morten i et nyt lys: omsorgsfuld, generøs, erfaren en mand, som hendes mor havde elsket af en grund.
Et år gik, og ingen af dem fortrød beslutningen.
Men nu hvor Morten havde underskrevet den vigtige kontrakt, skulle ægteskabet opløses, som de havde aftalt. Deres forhold var dog ikke det samme længere nu var der vokset en respekt og varme mellem dem.
Tak, nu kan du klare dig selv. Som lovet, du får din frihed, sagde Morten.
Er du sikker på, du vil skilles? spurgte Freja pludselig, da de stod sammen foran rådhuset.
Vil du ikke? Han kiggede på hende og så ægte vemod i hendes øjne.
Jeg vil ikke. Frejas svar kom stille.
Jeg vil heller ikke, svarede Morten og trak hende ind til sig. Men så bliver vi nødt til at være rigtigt gift.
Det vil jeg gerne.
Skilsmissen fandt aldrig sted. De vendte sig om på trappen foran rådhuset og gik ud i København som ægtefolk for alvor.
Nogle gange fører livet os ad mærkelige veje. Man kan ikke altid planlægge kærligheden men den findes der, hvor ægte omsorg og respekt får lov at gro.
