For 26 år siden blev mine forældre gift, og vores familie har levet glad sammen uden økonomiske bekymringer. Nu har jeg en kæreste, og efter seks år sammen har vi besluttet, at det er tid til at blive gift og gøre vores forhold officielt. Jeg fortæller det til mine forældre. Min mor, Karen, er begejstret og har ventet på dette øjeblik, men min far, Anders, deler ikke hendes glæde. Han mener, at det er for tidligt, og råder os til at tænke grundigt over vores beslutning, før vi bliver gift.
Efterhånden indser jeg, hvad der egentlig bekymrer min far. Min mor tilbyder mig hendes lejlighed, som hun arvede fra min mormor, da hun synes, at vi som ungt par har brug for støtte. Min far er derimod utilfreds med det og udtrykker bekymring om, at hvis vi engang bliver skilt, så vil min mand, Mikkel, have ret til halvdelen af lejligheden. Jeg har arvet to lejligheder fra vores bedsteforældre den ene skulle gå til min lillebror, den anden til mig. Det er dog kun min mors idé, da min far ønsker at overtage det hele selv, hvilket resulterer i heftige diskussioner mellem mine forældre.
Min mor står fast på, at forældre skal tage sig af deres børn, og insisterer på at give mig lejligheden. Min fars holdning risikerer at skabe stor skandale. Situationen eskalerer, og min mor bliver så vred over min fars opførsel, at hun smider ham ud og nægter at lade ham komme tilbage.
Min bryllup har haft en uventet betydning for familien, især for min far. Her, to år efter brylluppet, er jeg lykkelig. Vi bor i den lejlighed min mor gav mig, og jeg er dybt taknemmelig for hendes hjælp. På trods af familiens spændinger er jeg tilfreds med mit ægteskab og værdsætter min mors støtte gennem tiden.
