Jeg er ved at koge af raseri! I dag har jeg igen skændtes med min mor, og min svigermor gider end ikke ringe til mig. Vi skulle ellers forestille at være heldige, for vi har nemlig to bedstemødre min egen og min mors kone.
Men heldige er nok lige at stramme den, for de er egentlig kun bedstemødre af navn. De bor begge to max hundrede meter fra børnehaven, hvor min søn går, og alligevel nægter de pure at hente ham. Jeg ville da gerne gøre det selv, hvis ikke det var fordi min arbejdsdag først slutter klokken 21, og så kan jeg på ingen måde nå børnehaven til tiden. Min mand dur heller ikke altid, han arbejder jo i skiftehold på Carlsberg. Den slags er normalt i vores by, hvor størstedelen af folk er ansat på fabrikken, og derfor har kommunen lavet en lang gruppe for børnene, hvor de kan være til klokken 22 men vi skal betale ekstra, og det koster kassen. Endnu en udgift, der virkelig snitter vores husholdningsbudget. Og det med bedstemødre i live!
Min mor arbejder til klokken 18 hver dag og passerer nærmest børnehaven, når hun går hjem. Nu har hun prioriteret sit privatliv over alt; hun har skilt sig fra min stedfar og vil helst bare leve for sig selv. Hun insisterer på, at hun skal slappe af efter arbejde og lave ansigtsmasker for at se yngre ud, end hun reelt er og hver weekend har hun travlt: biografture, udstillinger, vennemøder.
Min søn får hun kun med på slæb engang imellem, og kun om lørdagen. Hun påstår, at barnebarnet forstyrrer hendes rutiner, render rundt i lejligheden og ødelægger hendes meditation. Alligevel elsker hun at give råd om børneopdragelse bare ikke at tage del i selve opdragelsen.
Min svigermor ja, det er en historie for sig. Hun har aldrig haft et job, har været hjemmegående hele livet. Fire børn med maks tre år imellem hver; min mand er den ældste. Teoretisk burde hun være den perfekte bedstemor til at hjælpe med pasning, men nej hun siger, at hun har leget nok med sine egne unger, og nu har hun mere end rigeligt at lave: madlavning, rengøring, vasketøj og fodring af hele mandeflokken, og så skal hun ovenikøbet rydde op og putte dem om aftenen. Dette på trods af, at hendes drenge på 18 og 21 år for længst kan sørge for sig selv.
En enkelt gang tog hun vores dreng med hjem, og bagefter var hun så forarget, som var hun den eneste, der havde haft det varmt hun nåede jo ingenting, fordi hun skulle hente ham, og hendes mænd kom sultne og trætte hjem fra arbejde. Hun sagde til mig, at jeg jo har født ham for min egen skyld og ikke for hendes, så jeg må selv tage mig af ham og jeg skulle ikke forvente hjælp fremover.
Vi var heldige i en periode, for den pædagog, der elskede at sove længe, kunne tage min søn i den sene gruppe, mens jeg tog den tidlige. Men så blev hun flyttet, og i stedet kom mosteren på aftenholdet og hun gider bestemt ikke passe børn om aftenen, så nu ryger der igen penge til børnehaven for tre øre. Og det kan mærkes på økonomien!
Bedstemødrene er det rene hykleri. Til hver eneste familiefest møder de op, fortæller hvor meget de elsker barnebarnet, og konkurrerer om, hvem der har købt den flotteste gave. Vi har ikke brug for deres gaver vi har brug for deres hjælp.
I dag var jeg nødt til at ringe til min mor og næsten tigge hende om at hente min søn fra børnehaven, for vi havde simpelthen ikke penge til endnu en lang dag. Vi kan ikke forvente noget som helst fra forældrene hverken økonomisk eller praktisk. Svigermor vil heller ikke hjælpe med penge, siger bare, at hendes mænd æder hende ud af huset, så pengene går til mad. Jeg aner ikke, hvordan vi skal komme ud af den her suppedas. Alting vi tjener, går til mad, tøj og huslige ting og dertil dobbelt børnehavebetaling. Hvordan får vi bedstemødrene til at hjælpe, i stedet for at slås om gaveindpakning?.
