Børnebørnene får kun frugt en gang om måneden, men hun bruger penge på dyr kattemad rasede min svigerdatter og beskyldte mig for at mangle hjerte
Nu har min svigerdatter fået for vane at skælde mig ud, fordi hendes børn kun ser frugt sjældent, mens jeg forkæler mine katte med kvalitetsfoder. Men jeg bliver nødt til at påpege, at børnene både har en far og en mor, der skal sørge for deres kost mine katte har kun mig. Da jeg engang forsigtigt har nævnt over for min søn og svigerdatter, at de måske lige skulle tage en pause med familieforøgelsen, fik jeg at vide, at jeg ikke skulle blande mig i deres liv. Det har jeg så heller ikke gjort siden jeg fodrer mine katte og lytter til svigerdatterens konstante utilfredshed.
Sønnen blev gift, da min svigerdatter allerede var gravid. De forsikrede mig selvfølgelig om, at det var kærlighed og tilfældigheder, og at graviditeten sådan lige skete. Jeg var skeptisk, men jeg blandede mig ikke min søn var voksen og ansvar for egne valg.
Min svigerdatter arbejdede som kasseassistent i Fakta, men sad mest på sygeorlov hele graviditeten. Hun klagede altid over, at hun ikke kunne klare at tale med alle mulige kunder og håndtere dårlig stemning. Og ærlig talt hendes temperament egner sig sikkert ikke til konflikter.
Nuvel, jeg gik ikke op i hendes humør, for vi boede ikke sammen. Jeg havde min egen lejlighed, og min søn og svigerdatter boede i deres andelslejlighed, som min søn købte for pengene fra salget af vores gamle treværelses. Jeg købte mig en lille andelsbolig, resten gik til deres større hjem.
Hvorfor skulle det være en treværelses nu, det er mange penge, du kaster ud, sagde jeg dengang, men senere forstod jeg jo meningen.
Min søn betalte lånet alene, for min svigerdatter var som oftest sygemeldt og snart på barsel. Hun bidrog ikke økonomisk, men forbrugte gladelig, så pengene var altid små hos dem.
Jeg forsøgte at blande mig udenom min søns valg af partner måtte han selv bære konsekvenserne af. Så længe vi ikke delte køkken og bad, kunne jeg leve med det hele. De boede endda i nærheden af mig, så min søn kom ofte forbi til aftensmad, for min svigerdatter nægtede at lave mad hun sagde, at lugtene fik hende til at kaste op.
Da det første barnebarn kom, havde jeg tænkt mig at hjælpe til. Men jeg blev så direkte afvist: Hun skulle nok selv finde ud af det, og hun havde både nettet og sin egen mor til råd og dåd. Det var ikke nogen invitation for mig, så jeg holdt mig væk og kom kun forbi med gaver og for at lege med barnebarnet. Mere tilbød jeg ikke.
Det var svært for min søn både lån, kone og barn pressede ham, men han klagede ikke. Jeg kunne ikke hjælpe med meget, udover et solidt måltid og et trøstende ord og håbede, at når konen atter kom på arbejdsmarkedet, ville det blive lettere.
Men min svigerdatter havde ikke skyggen af planer om at vende tilbage til jobbet. Da første barn var knap to år, ventede de allerede nr. to. Jeg antydede, at de virkelig gjorde en stor indsats mod Danmarks faldende fødselstal, men blev straks irettesat.
Bland dig udenom! Vi klarer det fint selv, vi beder ikke dig om hjælp, lød det rappe svar.
Sønnen mumlede noget om børnecheck og barselsdagpenge, at det nok skulle give lidt ekstra. Det måtte blive deres valg, og efter den samtale stoppede jeg alt tættere samvær med min svigerdatter. Min søn kom forbi med det ældste barnebarn, ellers holdt jeg mig væk.
Jeg levede mit liv, og de levede deres. Af og til hørte jeg min søn klage over, hvor få penge de havde, og at ikke alt gik knudefrit på hjemmefronten. Men jeg kunne intet stille op livet er nu en gang ikke kun glansbilleder, og det var hans ansvar.
Andet barnebarn blev født uden at jeg blev inviteret med. Ikke engang til hjemkomsten fra hospitalet. Det gjorde ondt, men jeg holdt afstand og holdt min værdighed. Jeg blev først inviteret, da det ældste barn fyldte år det yngste så jeg for første gang som syv-måneders baby. Jeg havde gaver og mad med, vel vidende at økonomien var stram. Min svigerdatter opførte sig koldt som en isblok, som om hun gjorde mig en kæmpe tjeneste, bare ved at jeg måtte se børnebørnene.
Jeg er for gammel til at oplære andre i livskunst eller rende folk i røven, så jeg tog ikke selv kontakt. Min søn og børnebørn kom, når de kom og det måtte være nok.
Hverken min søn eller hans kone fik styr på økonomien. Selv ekstra børnepenge forsvandt i deres hænder uden mærkbar forandring. Sønnen bemærkede oftere, at de skændtes om penge hun kunne simpelthen ikke finde ud af at spare, og han følte ikke, han slog til. Jeg holdt min mund.
For nylig stødte jeg ind i min svigerdatter i Netto. Hendes mave afslørede endnu et barn på vej. Hun kiggede med et snert af foragt i min indkøbskurv.
Nemlig! Bedstemor køber dyr kattemad, mens mine børn kun får frugt hver anden måned, fnøs hun, tog sin søn i hånden og forsvandt.
Men hvem har skylden for, at jeg har råd til ordentligt foder til mine dyr, mens hendes børn må undvære frugt? Hun ved udmærket, at de kæmper med økonomien og at min søn slider for pengene, men hun bliver bare ved med at sætte børn i verden. Hvorfor ikke selv tjene pengene til de frugter?
Nu kan jeg sikkert forvente, at hun vil forbyde al min kontakt til børnebørnene, for jeg er åbenbart en dårlig bedstemor, der ikke sætter deres familie først. Men man må lære at klare sig selv her i livet og desværre virker det til, at hverken min søn eller hans kone har lært det.
Moralen er, at man kan kun tage hånd om egne valg og egne ansvar. At forsøge at styre andres liv gør ofte mere skade end gavn, og evnen til at tage ansvar for sin egen lykke er noget, alle må lære på egen hånd.
