Jeg måtte sætte et ekstra køleskab op, så min mor ikke tog mine indkøb.

Jeg var nødt til at købe et ekstra køleskab, siger Anna. Situationen er helt grotesk, men jeg havde ikke andre muligheder. Jeg har egentlig ikke noget imod at sælge lejligheden og dele pengene, men det vil min mor slet ikke gå med til.

Anna er lige fyldt 24 år. Hun har færdiggjort universitetet, fået et job, men er endnu ikke blevet gift. Hendes dagligdag i eget hjem er langt fra problemfri. Anna ejer nemlig halvdelen af lejligheden. Tidligere tilhørte den hendes far, men da han døde, arvede Anna og hendes mor den med halvdelen hver Anna var bare 14 år dengang.

For ti år siden var det en svær tid for familien, da de mistede den, der stod for at forsørge dem. Annas mor, Birthe, havde stoppet med at arbejde, da Anna var liten, og tog ikke barselsorlov hendes mand tjente godt, og pengene rakte. Birthe lagde sit liv i hjemmet; men da hendes mand døde, brød hun sammen: Hvordan skal jeg finde et arbejde som 40-årig skal jeg være rengøringsdame eller hvad?

Anna fortæller videre: Vi fik børnepension, men min mor gik stadig i saloner og købte nye ting, selvom vi knap kunne få pengene til at række. Først hjalp hendes bror os, men hurtigt blev han træt af at sende penge.

Min onkel sagde til Birthe, at hun måtte finde sig et arbejde. Hun havde to børn og kunne ikke længere få det hele til at hænge sammen. Efter cirka et år tog Birthe en mand med hjem han hed Poul. Birthe sagde, at han nu skulle bo hos os. Hun forsøgte at løse vores økonomiske problemer på sin egen måde ved at gifte sig. Poul tjente godt, men han og Anna kunne ikke finde fælles fodslag.

Poul sagde: Du bruger bare penge og spiser mad. Det ville være bedre hvis du tog dig lidt af vasketøjet eller gjorde rent. Hvorfor skal du lave lektier hele tiden? Skal du på universitetet? Hvilke studier du skulle hellere arbejde. Eller tror du jeg vil forsørge dig hele livet?

Anna turde ikke sige noget. Nu fik hun godt nok børnepension, men pengene havnede altid hos moren. Birthe ville ikke støtte Anna overfor Poul hun var bange for at miste sin forsørger. Hvordan skal vi klare os uden ham? spurgte hun Anna. Du skal bare lade være med at diskutere, gøre hvad han siger. Han sørger for familien.

Anna gennemførte sine universitetsstudier og fandt et job, men hele tiden følte hun sig som den, der sad på ryggen af Poul han talte ofte om, hvor meget han brugte på sin sted-datter.

Et halvt år efter jeg kom på arbejde havde jeg råd til mit eget køleskab, fortæller Anna. Jeg måtte stille det ind på mit værelse, for Poul låste køkkenets køleskab af.

Du har et arbejde? Så må du sørge for dig selv, sagde Poul. Birthe sagde intet overhovedet heller ikke når Poul stak Anna regninger og bad hende dække alt, hvad han mente han havde brugt på hende gennem årene. Men efter noget tid blev Poul fyret. Så begyndte Birthe og Poul at sælge Annas nye køleskab, og alle bebrejdelser landede på Anna. I starten betalte hun, men Poul var arbejdsløs i næsten et år. Anna blev træt af det, så hun satte lås på sit køleskab. Birthe var selvfølgelig imod, hun mente Poul havde forsørget dem i mange år.

Anna sagde: Hvis du vil hjælpe mig, så gør det. Jeg splitter ikke huset jeg starter ikke med at dele. Tag initiativ, find et arbejde.

Poul flyttede for nylig. Birthe blev træt af en mand, der ingenting tjente. Men Anna vil stadig ikke tage låsen af køleskabet. Hun synes Birthe også bør finde sig et arbejde hvad mener I, har hun ret?

Den vigtigste indsigt her er, at selv når livet virker uretfærdigt og familiens forventninger føles tunge, må man stå fast på egen ansvarlighed og selvstændighed. Det kræver nogle gange, at man sætter klare grænser og lærer at stole på egne evner og ikke kun på andre.

Rating
Mirabile dictu
Jeg måtte sætte et ekstra køleskab op, så min mor ikke tog mine indkøb.