Min afdøde mor har engang givet mig en ring, der har været igennem adskillige generationer i familien. Hun efterlod mig den som sit førstefødte barn, og mine yngre søskende har altid synes, at familietraditioner var noget opreklameret pjat. Jeg greb chancen og friede til min kæreste med netop denne ring. Min kæreste var ellevild! Men et par uger efter frieriet, kom min bror og sagde, at han da også gerne ville bruge ringen til at fri til sin kæreste.
Undskyld, brormand, men jeg har altså allerede friet til min kæreste med den ring, svarede jeg.
Hvordan kan du dog give sådan en ring til en, du kun har kendt et par måneder? råbte han nærmest. Og hvad nu, hvis I går fra hinanden? Hvad gør vi så?
Min bror har boet sammen med sin kæreste, Stine, i fem år. Mor var helt vild med Stine, men hun havde altså aldrig lovet ham ringen og jeg sagde også: Jeg troede da ikke, at du ville gifte dig med Stine. Mor gav mig ringen, fordi jeg er ældste søn.
Min bror og jeg skændtes længe og grundigt om det hele. Til sidst besluttede jeg bare ikke at invitere ham til brylluppet. Men jeg vidste godt, at han ikke ville lade en chance for at ødelægge min store dag gå fra sig.
Og ganske rigtigt han dukkede naturligvis op på bryllupsdagen og lavede et kæmpe drama:
Kære venner, jeg ved godt, I alle sammen er her for at fejre brudeparret, men I ved vist ikke, at min bror faktisk er lidt af en tyv.
Folk kiggede forvirret rundt og hviskede til hinanden.
Hans brud er i øvrigt også en kleptoman de har begge stjålet vores mors vielsesring
Brylluppet fortsatte, men stemningen lå på linje med en regnvåd novemberdag i Aarhus. Min kone var frygtelig ked af det. Brormand og jeg talte slet ikke sammen de næste seks måneder. Jeg beholdt dog kontakten med min yngste bror, Søren, der en dag meddelte, at han også skulle giftes og at han virkelig gerne ville have os med til festen. Men jeg kunne slet ikke glemme det, der var sket, så jeg takkede nej.
Nu mener hele familien, at jeg er helt uden følelser. Før havde min bror og jeg et superstærkt forhold nu har jeg ikke det fjerneste ønske om at tale med ham. Jeg tvivler stærkt på, at jeg nogensinde får tåren ud af øjet og tilgiver, hvordan han formåede at ødelægge den vigtigste dag i mit liv.
