– Svigerdatteren min kom igjen i går og leverte barnebarnet for helgen, – sukkede min nabo, Karen, da vi mødtes på trappen. – Jeg kan slet ikke få barnet til at spise ordentligt! ‘Mor siger, at prinsesser spiser ikke for meget!’ – siger hun, spiser to skefulde og det er det! Og hun er jo helt bleg og spinkel, man kan næsten se igennem hende!
Karen kunne slet ikke fordrage sin svigerdatters, Jespers, kone – Lisbet – fra allerførste gang, hun så hende. Det skyldtes egentlig bare, at Lisbet var hele syv år ældre end hendes søn. Jesper var nærmest stadig knægt, lige blevet student fra gymnasiet.
– Han havde jo aldrig været sammen med kvinder før hende! – beklagede Karen sig til mig. – Ikke så mærkeligt, han faldt pladask – hun brugte sin erfaring, og så var han solgt!
Lisbet var virkelig smuk, en karakterfuld kvinde. Hun passede på sig selv, gik altid i pænt tøj, og havde succes i sin karriere. Jeg forstod egentlig godt, at Jesper faldt for hende, for mænd ser altid med øjnene først, og her var virkelig noget at se på.
Hun gik op i sin kost og levede sundt. Derfor lærte hun også sin datter at spise fornuftigt, ikke overspise og passe på sin krop.
Efter blot få måneder sammen ventede Lisbet barn. Måske for at gøre sin kommende svigermor rasende, måske for at sikre sig et ægteskab, eller måske bare fordi sådan gik det. Uanset, så var det sikkert, at Jesper ville giftes selvom han kun lige var fyldt 18, og Lisbet allerede havde rundet 25.
Jesper blev optaget på teknisk skole efter studentereksamen. Han arbejdede samtidig med studiet de to flyttede sammen, og han måtte forsørge sin lille familie. Først lejede de sig ind i en lejlighed, dernæst fik de et lille kammer på et kollegie.
De unge var glade, men Karen kunne ikke lade være: Hun fandt altid et eller andet at klage over ved Lisbet. Hun lavede ikke mad rigtigt, hun strøg ikke skjorter pænt nok, hun klædte ikke barnet varmt nok på der var ikke det, svigermor ikke fandt fejl ved. Det endte med, at Lisbet trak sig fra kontakten til svigermor, og gjorde alt selv: afleverede og hentede deres datter i børnehave, til gymnastik, og til skak. Hun stressede afsted fra job til børnehave, og videre til fritidsaktiviteter … Nåede lige hjem og skulle selv til fitness, frisør og negleklinik, så hun var derhjemme mindre, end hun ønskede.
Når Jesper kom hjem, var lejligheden tom: Datteren til aktivitet, konen på farten eller optaget af sine egne sager.
En aften bankede det på døren det var naboen, Helle, en 38-årig enke med to store børn. Køkkenhanen på det fælles køkken var sprunget, og hun bad Jesper om hjælp, så de ikke fik oversvømmet hele kollegiet.
Jesper var dygtig med hænderne, så han fik hurtigt styr på vandhanen og fik ordnet det hele. Imens lavede Helle aftensmad pasta og frikadeller. Som tak tilbød hun Jesper en tallerken, og han takkede ja, for Lisbet lavede sjældent frikadeller hun havde ikke tid til hjemmelavet mad mere.
Siden den aften begyndte Helle ofte at invitere Jesper på aftensmad, når hans kone og datter ikke var hjemme. De sad over hverdagsmaden i det fælles køkken og hyggede sig med snak, hjemmelavede boller og kaffe. Med tiden blev deres forhold varmere, uden at nogen helt opdagede, hvordan det egentlig gik til de kunne ikke undvære hinandens selskab.
Men livet på kollegiet går ikke ubemærket hen, og hurtig var der nogen, der hviskede til Lisbet, at hendes mand bestemt ikke kom til naboen for at læse bøger.
Der blev et ordentligt spektakel hele etagen lyttede med. Lisbet, stolt som hun var, smed Jesper ud, smed hans ting ud i opgangen og smækkede døren bag ham.
Det var sent på aftenen, og Jesper havde ingen andre steder at gå hen end netop Helle, som tog imod ham med åbne arme.
Dengang var datteren seks år gammel. Jesper var 25. Lisbet 32. Helle 39.
Da Karen, min nabo, fandt ud af, at Jesper havde forladt sin hustru, jublede hun endelig var hun sluppet for sin svigerdatter! Men da hun opdagede, at Jesper bare var flyttet ind hos en kvinde, der var 14 år ældre end ham, og ovenikøbet havde to børn … blev hun pludselig stille.
Hun ændrede sig for mig, og det var mærkeligt og uventet. Hun havde plaget Lisbet i årevis for at være for gammel til Jesper, men accepterede nu Helle fuldstændigt måske erkendte hun sit nederlag?
Det hele ligger mange år tilbage nu omtrent femten år skilsmissen mellem Lisbet og Jesper. I alle de år har Jesper boet med Helle. De har ingen fælles børn, men de lever i harmoni og kærlighed, trods aldersforskellen i dag er Jesper 40 år, Helle 54. Karen tager gladeligt imod dem begge, ingen bebrejdelser, alt er fredeligt, nærmest idyllisk. Og jeg kan se, Jesper er oprigtigt lykkelig.
Hvad tror du? Kan man finde lykken, selvom kvinden er ældre?
