Jeg skulle tilbage til København efter ferien, og det var en lang rejse, så jeg besluttede mig for at tage toget og booke en plads i kupéen.
Mit sæde var helt oppe på øverste hylde, men det gjorde mig ikke så meget, for planen var alligevel at sove det meste af turen. Mine rejsekammerater var en mor og hendes 4-årige søn. Jeg frygtede straks, at ungen skulle larme og gøre natten til et mareridt, men han viste sig at være overraskende stille og fredelig så stille at jeg næsten blev bekymret. Efter at drengen lagde sig til at sove, fik jeg og moderen tid til at snakke lidt, dele en kop te, og så gik vi til ro.
Morgenen startede ikke helt som forventet. Jeg blev vækket af banken på døren ind trådte to betjente fra dansk politi med alvorlige miner. Har I set barnet? spurgte de. Ja, han ligger deroppe på første hylde og sover, svarede jeg pænt. I hjørnet lå den lille dreng, krøllet sammen, tydeligt i det dybeste søvn og måske lidt kold.
Vi bliver nødt til at stille et par spørgsmål, sagde politiet.
Sagen var, at min rejsekammerat moderen havde taget lidt rigeligt med snaps aftenen før. Derefter stod hun af ved en forkert station ude i provinsen. Da hun vågnede næste morgen med hovedpine og dårlig samvittighed, troede hun, at hendes søn var blevet bortført. Derfor gik alarmen, og hele toget blev gennemsøgt af politi. I virkeligheden var hun bare lidt for fuld og havde glemt, at hun lod drengen sove i kupéen.
Man kan tænke sit om, hvad der foregår i hovedet på sådan en mor. Heldigt for drengen sov han roligt hele natten og heldigvis gik det ikke værre. Hvis hun var taget ham med ud på landet og var faldet om på vejen, kunne knægten være endt i en skov i Nordsjælland og aldrig fundet hjem igen.
Hvordan det siden gik for drengen aner jeg ikke men jeg håber virkelig, hun ikke slap for en ordentlig bøde på 5000 kroner. Skønt, mon ikke det får hende til at huske bedre på sin søn næste gang. Men så mange forkælede børn har vi vel næppe behov for at minde om vigtigheden af opmærksomhed…
