Fremmed dreng
Din mand er far til mit barn.
Med disse ord satte en ukendt kvinde sig skråsikkert overfor Kristine, der sad og nød sin frokost i ro og mag. Uden et glimt af skam slog hun sig ned ved bordet, og ventede utålmodigt på en form for reaktion.
Hvor gammel er dit barn så? svarede Kristine køligt, som om det her var lige så normalt som at købe rugbrød i Netto. Ikke så meget som et løftet øjenbryn.
Otte sagde Malene, der snerpede læberne, tydeligt ikke tilfreds med mottagelsen. Skulle der ikke komme lidt drama nu? Noget vantro? En smule forargelse eller foragt i det mindste?
Herligt, Kristine trak næsten ubemærket på smilebåndet og vendte tilbage til verdens bedste kirsebærtærte, som kun denne café bager efter opskrift fra Fyn. Vi har kun været gift i tre år, så alt det før mig… tja, det gider jeg egentlig ikke høre om. Kun ét spørgsmål, nu var der et fnug af ægte interesse i stemmen, ved Anders noget om det?
Nej, Malene lænede sig irriteret tilbage i stolen. Men det er komplet ligegyldigt! Jeg søger børnebidrag! Og han skal betale, forstået!?
Selvfølgelig skal han det, nikkede Kristine. Min mand elsker børn havde han vidst det, havde han da straks blandet sig i jeres søns liv. Hvad hedder han egentlig?
Esben, svarede Malene nærmest pr. automatik, og lagde straks armene over kors. Er du virkelig ligeglad med, at din mand har fået barn med en anden?
Jeg siger det lige igen: Alt før vores ægteskab rører mig overhovedet ikke, det venlige smil sad fast på Kristines læber. Jeg ved udmærket, jeg ikke har giftet mig med et dydigt kirkekor. Mænd på 30 har jo som regel haft både det ene og det andet. Det betyder intet for mig. Det vigtigste er, at jeg er den eneste lige nu.
Fint! Så ses vi i retten. Du skal bare gøre dig klar til at finde den store pengepung frem. Jeg kræver alt det, Esben har krav på ifølge dansk lov.
Malene marcherede ud, og efterlod en sky af parfume, som straks fyldte hele cafeen. Kristine anstrengte sig for ikke at rynke næsen; det duftede, som om Malene havde haft halvanden flaske Chanel stående til frokost.
Jamen, prøv du bare, Kristine trak let på skuldrene og tog det sidste stykke tærte. Du bliver spændt på at høre, at Anders kun trækker 30.000 kroner i officielt løn. Hele biksen står jo i hans fars navn Og hans mor er syg, som han passer. Der er ikke mange håndører at hente, kan jeg love dig.
Faktisk havde Kristine lidt ondt af drengen. Måske skulle hun stikke forbi og se, hvordan de egentlig boede? Altså, hvis Esben nu faktisk var Anders søn. Altså, man ved jo aldrig.
*****************************************
Det tog ikke mange dage at få lavet en DNA-test penge åbner som bekendt mange døre, også i Danmark. Resultatet var klokkeklart: Esben var virkelig Anders søn.
Esben virkede for øvrigt meget stille. Kristine studsede: Ingen otteårig kan da sidde helt stille med foldede hænder og kigge tomt ud i luften halvanden time, mens man venter på at få taget blodprøve! Ingen tegnefilm, ingen løben med døren, ikke et kvæk Ikke nogen klassisk børne-terror for at slippe for voksensnak.
Det var mærkeligt. Nu var Kristine endnu mere besluttet på at få set drengen under hjemlige forhold.
Lejligheden lå i et godt kvarter. Portner i døren. To værelser, moderne køkkenalrum, lækre trægulve
Kristines indre bogholder lagde hurtigt mærke til detaljerne. For hun forstod virkelig ikke, hvordan Malene kunne klage over pengeproblemer, når hun boede så pænt?
Retten er om en uge, sagde Malene utilfreds og lukkede modvilligt gæsten ind, vi kunne vel have talt sammen dér.
Jeg ville bare gerne møde Esben. Anders vil jo gerne holde kontakt og måske have ham på overnatning, når han lige vænner sig til det hele først.
Tja, hvem har sagt, han får lov til det?! Malene slog ud med hånden.
Retten, svarede Kristine roligt. Han er faren, det giver visse rettigheder. Men eh hvor er legetøjet?
Jeg har ikke råd til at bruge penge på sådan noget pjat, sagde Malene fornærmet, jeg kan knap nok købe tøj til ham, så hvem tænker på legetøj?
Virkelig? Kristine sendte et betydende blik mod designer-tasken på bordet, det eksklusive modeblad på sofaen, og alt sminket på makeupspejlet. Det er penge, der mangler?
Jeg er stadig ung, og jeg vil skabe en ny familie, snerrede Malene. Hun kunne ikke skjule, at Kristines tone irriterede hende grænseløst. Og det er altså ikke noget, du skal blande dig i!
Og hvem passer Esben, mens du er ude og lede efter kærlighed? blev Kristine ved, nu med stigende mistanke om, hvorfor Esben virkede så reserveret.
Han kan da sagtens passe sig selv et par timer efterhånden. Er det dét? Ellers ses vi snart i retten!
Jeg insisterer på regnskab for hver en krone, der fremover gives til Esben, sagde Kristine og gjorde klar til at smutte. Hun havde bestemt ikke lyst til at blive længere i denne kulde. Jeg tvivler på, at du bliver glad for dommen…
****************************************
Retten bestemmer herved: Malene Lyngby får delvist medhold. Fastslås, at Anders Malmgren er far til Esben Lyngby, og folkeregistret pålægges at opdatere fødselsattesten. Anmodning om børnebidrag afvises. Anders Malmgrens modkrav om Esbens bopæl stadfæstes, og barnet tilkendegives bopæl hos faderen.
Kristine smilede tilfreds. Målet var nået Esben skulle bo hos dem. Nogen vil måske sige, at hun stjal et barn fra dets mor, men det var det rigtige. Alle Malenes naboer var enige om, at drengen intet betød for hende, at hun råbte af ham for et godt ord, både slog og skældte ham hudløst ud foran alle. Barnets psykolog havde også påpeget, at Esben burde fjernes og både lærere og pædagoger havde indgivet udtalelser, der støttede det.
Så nu skal Esben have eget værelse, masser af legetøj, computer og vigtigst af alt: Kærlighed fra forældre, der faktisk holder af ham for både Anders og Kristine er allerede faldet pladask for den dreng.
