Maria opfostrede alene sine to børn, og da hun en dag fik et hjertetilfælde, tog hendes søn, Adam, straks ansvar for hende. Alligevel havde hans søster, hvis navn var Rikke et typisk dansk navn en større lejlighed, men hun fandt altid undskyldninger for ikke at tage sig af deres ældre mor.
Adam og hans kone, Louise, påtog sig opgaven med at passe Maria, men det var langt fra nemt. De forsøgte at balancere hverdagen mellem omsorgen for Maria, opdragelsen af deres egen datter, og deres respektive jobs. Adam bad indimellem sin søster om økonomisk hjælp til mors medicinske udgifter, men Rikke prioriterede altid sine egne udgifter og sagde, hun ikke havde råd.
På trods af udfordringerne lykkedes det Adam og Louise med deres omsorg og tålmodighed at få Maria på benene igen, og hun begyndte endda at give en hånd med derhjemme. Men alt ændrede sig den dag Adam overhørte Maria tale om, hvordan hun havde planer om at overdrage deres lejlighed til Rikke, så hun kunne sælge den og købe et nyt hus.
Den opdagelse ramte Adam hårdt. Han følte sig svigtet, for han og Louise havde stået bag Maria, når hun havde allermest brug for dem, men tilsyneladende skulle søsteren have hele arven. Da Adam konfronterede Maria med beslutningen, bekræftede hun, at Rikke havde større behov for pengene, og mente at Adam sagtens kunne klare sig uden.
Sin store frustration og følelse af uretfærdighed kunne Adam ikke længere skjule. Han pakkede sine ting og bad sin mor flytte ind hos Rikke, som hun tydeligvis holdt mest af. Med dette var det Adams måde at sige fra på og markere sin smerte over, hvordan hans mor havde valgt Rikke frem for ham, på trods af al den støtte og omsorg han havde givet.
