Jeg har boet i mit hus lidt over tyve år, og min nabo har ikke boet her meget mindre end det. Han begyndte først at bygge sit hus, da jeg var i gang med de sidste indvendige arbejder.
Vi kender hinanden godt, har tit haft kontakt og besøgt hinanden, men det har aldrig udviklet sig til et tæt venskab.
Det år, om vinteren, boede jeg en tid hos min datter, fordi helbredet gjorde det svært for mig at klare mig selv derhjemme. Med foråret og varmen besluttede jeg, at tiden var inde til at vende tilbage.
Jeg vendte hjem sidst i april, da sneen var smeltet helt væk. Alt var som det skulle i huset, selvom bekymringen nagede. Jeg gik straks i gang med haven foran huset og min køkkenhave, og fik ordnet bedene.
Jeg har to små drivhuse, hvor jeg satte agurker og peber, og i det tredje blev der plantet tomater.
I bedene havde jeg jordbær, gulerødder, løg og dild, og langs det hegn der går op til naboen voksede buske med solbær og ribs. Sådan arbejde går jo ikke ubemærket hen. Det hele satte lidt gang i mig igen. Min datter hentede mig ind til København, og sendte mig på rekreation i en måned over sommeren.
Først i september var jeg mig selv igen og kom hjem. Jeg gik ud i haven, og fik øje på at træhegnet mod naboen var brækket ned, så man kunne gå direkte fra hans side til min køkkenhave.
Det var tydeligt at naboen benyttede mine drivhuse og bede, og han havde ikke engang ringet for at spørge om lov, selvom han har mit nummer.
Jeg var selvfølgelig ikke begejstret for det her, så jeg spurgte ham, hvordan hegnet var blevet ødelagt. Han indrømmede, at det passede ham bedst sådan nu var der kortere til mine drivhuse og bede. Jeg gav min utilfredshed til kende, men han tog det meget roligt. Jeg sagde klart til ham, at jeg ikke ønsker at nogen går ind i min have uden min tilladelse.
Derudover bad jeg ham om selv at reparere den del af hegnet, så det blev pænt igen. Og jeg tilføjede, at det ville være passende, hvis han delte høsten med mig. Ikke fordi jeg var interesseret i afgrøderne, men fordi jeg ville give min nabo en lille lærestreg. Det blev en lektion, jeg tror han kommer til at huske.
Det slog mig, at selv i Danmark, hvor vi sætter stor pris på privatliv og respekt for hinanden, er det vigtigt at stå fast på sine grænser på den gode måde.
