Lektion til konen
– Nu er det nok! Mads skubbede skålen væk og så vredt på sin kone. Kan det her overhovedet kaldes mad? Næsten udkogt pasta, der mest af alt mindede om grød, og et par halvstegte frikadeller! Hvad har du egentlig lavet hele dagen? Du har vel ikke sluppet telefonen et sekund?
– Hvordan kan du dog sige sådan noget? sukkede Trine teatralsk og gemte mobilen væk, som om han ikke havde set det. Jeg har haft travlt med at holde øje med Jonatan! Han er så uartig præcis som sin far! tilføjede hun spydigt, mens hun betragtede sin mands voksende irritation. Det er hårdt, forstår du? Jeg føler, det hele vælter for mig! Det var virkelig svært for mig at få et barn
– Jonatan er to et halvt år gammel, begyndte Mads roligt og forsøgte at beherske sig. Han burde have været i børnehave for længe siden, og du kunne så komme i arbejde igen. Det vil gøre alting meget nemmere!
– Hvorfor skal jeg sende min søn i det der syge-inficerede børnehus? indvendte Trine harmdirrende. Vil du have, at vi skal melde fast adresse på hospitalet?
– Man skal jo stimulere barnet og udvikle ham det ved du vel?
– Vi arbejder med Jonatan! Han er super godt udviklet for sin alder det sagde børnelægen også! Trine holdt fast ved sin overbevisning. Den her diskussion havde de haft flere gange før, og hun var ræd for, at Mads ville trumfe igennem, at Jonatan skulle i institution. At vende tilbage på arbejde var udelukket for hende. Efter barslen havde hun vænnet sig til at sidde online halvdelen af dagen og den vane havde hun ikke tænkt sig at slippe.
– Hvem har vi så at takke for det? Mads kunne ikke holde det tilbage og slog hånden hårdt ned i bordet, så tallerkenen hoppede. Min mor! Hun er den, der kommer forbi og leger med Jonatan! Du ligger enten og sover eller er opslugt af din telefon! Du kunne jo lige så godt få styr på huset eller lave noget ordentlig aftensmad! Hvorfor skal jeg komme træt hjem fra arbejde og spise det her skrammel? Mads rynkede på næsen ad “specialiteten”.
– Jeg er ikke din kok! Eller stuepige! Jeg er din kone! Og du er min mand, og du bør sørge for, at jeg har det komfortabelt!
Og Trine mente virkelig, hvad hun sagde. Efter at have set adskillige talkshows og læst bunkevis af debatter på kvindefora, havde hun ændret syn på, hvad det vil sige at være hustru. Før i tiden troede hun naivt, at hun skulle værne om sin mand, gøre rent og opdrage børn men nu mente hun, at det snarere var tjenerens opgaver. Hun satte sig selv alt for højt til at gå rundt og servicere resten af familien.
– Sådan skal det altså være? hvæsede Mads, da Trine holdt hendes ophedede tale. Jeg skal så knokle hele dagen for at forsørge familien, mens du ligger på sofaen?
– Jeg vil dyrke selvudvikling, svarede Trine stolt. Du vil ende med at prale over mig for dine venner. Sige, at du har en klog kone, der kan snakke med om alt.
– Kan du så det? Hvilken bog har du læst sidst? Hvad har du lært for nyligt? Mads rejste sig, gik hen til hende, og lænede sig ind over hende. Hvorfor svarer du ikke? Åh nej, for du har jo intet at sige! Sociale medier tæller ikke som højintellektuelt indhold. Og de tåbelige talkshows, hvor folk bare råber ad hinanden, lærer dig intet. Svar mig ærligt har du tænkt dig at tage dig af hjemmet og vores barn, som en normal kone gør?
– Nej! Jeg har sagt det jeg er ikke nogen hushjælp!
Trine begyndte højlydt at klage over alt muligt: Hans løn var for lille, hans måde at være på, at han altid var væk hjemmefra Mads lyttede i tavshed til alle anklagerne og svarede ganske kort:
– Skilsmisse.
– Hvad? udbrød Trine målløs, lige som hun skulle i gang med endnu en byge af klager.
– Skilsmisse, gentog Mads koldt. Jeg finder mig en kvinde, der både er en god hustru og en god mor for min søn. Du er næsten aldrig sammen med Jonatan det er bedsteforældrene, der passer ham. Du opfører dig ikke som mor, og du fortjener ikke titlen som hustru.
Trine blev først nervøs, men slog det hurtigt hen. Mads truede jo bare han ville vel aldrig gennemføre det? Han kunne da slet ikke regne med at få forældremyndigheden over Jonatan. Hun var jo moren det sagde alt!
Mads forandrede sig. Han overså hende nærmest, gik forbi uden at hilse. Jonatan tog med farmor et par uger til Skagen; Trine gav med glæde tilladelse, for nu blev hun i fred. Men efter få dage begyndte hun faktisk at savne sin dreng og ringede hyppigt til svigermor.
To uger efter skænderiet kom så et brev fra retten. Mads havde gjort alvor af det og søgt skilsmisse. Oven i det stod Trines egen mor fast på svigersønnens side under retsmødet.
– Jeg mener, Jonatan bør blive boende hos sin far, sagde Trines mor bestemt og sendte datteren et alvorligt blik. Desværre har Trine ikke haft noget moderinstinkt, det meste af opdragelsen har jeg og Mads mor, Inge, stået for. Mads arbejder meget, men når altid at være nærværende med Jonatan.
Dommeren nikkede og så med et lille smil på den tydeligt nervøse Trine. Men det med rette hun havde ingenting: ingen bolig, intet job og intet forhold til sit barn. Faren stod med de bedste chancer for at få Jonatan.
– Jeg beder om tid til at forsone os! Skillsmisse må vente! Giv mig en chance jeg lover, jeg ændrer mig! græd Trine. Mads, jeg sværger! Jeg smider alle tanker om at være en hushjælp væk og bliver en eksemplarisk kone! Du må tro mig!
– Vi får se
************************
En måned tidligere.
– Min datter er blevet doven, jeg skammer mig, sagde Ninna alvorligt. Mads, jeg forstår dig, hvorfor holde fast i sådan en kone? Hun sidder hjemme hele dagen uden en gang at holde orden. Heller ikke sønnen tager hun sig af Hvis du vil skilles, dømmer jeg dig ikke bare jeg må se Jonatan af og til.
– Jeg elsker Trine trods alle hendes mangler, indrømmede Mads og sukkede dybt. Men ja, det er en svær situation. Jeg vil gerne give hende en chance for at rette op.
– Hvorfor ikke? Jeg har endda et forslag: Søg om skilsmisse. Trine vil nægte, og så får I tre måneder til forsoning. Så får hun måske sat tingene på plads!
*****************************
Trine fik sin lærestreg. Lejligheden blev igen ren, duften af hjemmelavet mad var tilbage, og hun blev venligere og mere opmærksom. Endelig begyndte hun at være dér for Jonatan, til hans store glæde. Han holdt jo trods alt meget af sin lidt tossede mor…
