For nylig faldt jeg tilfældigt over min mands notesbog, og dér havde han skrevet ned alle udgifterne for min 7-årige søn… Min søn går nu i første klasse. Hans far og jeg blev skilt for mange år siden. Da min søn fyldte 4, mødte jeg en mand. Han sagde, han elskede mig, og at han ville elske min søn som sin egen. Det var alt, jeg havde brug for at høre.
I virkeligheden ønskede min mand slet ikke at være en rigtig far for min dreng. Men på det tidspunkt var hans venlighed og respekt for min søn nok for mig. Et år efter brylluppet blev vores datter født. Min mand begyndte straks at give hende al sin opmærksomhed hun var jo hans eget barn.
Jeg er på barsel, så min mand er den eneste forsørger i familien nu. Hver gang vi går ud og leger på legepladsen, eller besøger Fælledparken, køber min mand altid legetøj eller is til min søn ting som små biler eller en Krone-is.
Men da jeg fandt denne notesbog, blev jeg fuldstændig chokeret. Da jeg bladede i den, så jeg et skema opdelt i tre sektioner. Kolonnerne var tydeligt navngivet: “dato”, “navn”, “beløb”. Legetøj 300 kr., Is 300 kr., Gynger 200 kr.
Jeg spurgte min mand, hvordan han havde tænkt det her. Han ændrede ikke engang ansigtsudtryk, da jeg viste ham bogen. I hans verden var det åbenbart. Han forklarede kort, at ja, når min barselsorlov var slut, forventede han at få refunderet alle udgifterne til min søn. Desuden rådede han mig til straks at søge om børnebidrag fra min tidligere mand, for på den måde ville det være lettere for mig at tilbagebetale denne “gæld”. Han tilføjede, at hans eneste bekymring nu er forsørgelsen af sin egen datter.
Jeg brød fuldstændig sammen. Jeg kan ikke gå fra ham, for vi har en datter sammen, og jeg elsker ham virkelig. Men jeg kan aldrig tilgive denne smålighed. Fremtiden føles usikker og utryg for mig.
I dag sidder jeg og tænker på, hvad det egentlig vil sige at tage ansvar for hinanden i en familie. At elske nogen betyder ikke bare at sige ordene, det handler om handlinger og den måde, vi tager hinanden ind i vores liv på. Jeg har lært, at regnskaber og hjerter ikke altid passer sammen.
