Det er ikke til diskussion
Nanna skal bo hos os, det er ikke til diskussion, sagde Asger roligt og lagde skeen fra sig. Han rørte knap nok sin aftensmaddet var tydeligt, at han havde forberedt sig på denne samtale. Der er et værelse klar, vi blev jo lige færdige med at renovere det, så om et par uger flytter min datter ind hos os.
Glemmer du ikke noget? spurgte Kirstine, efter at have talt til ti for sig selv. For eksempel at vi gjorde det værelse klar til vores KOMMENDE fælles barn? Og at Nanna altså HAR en mor, som hun bør bo sammen med?
Jeg kan godt huske, vi har snakket om børn, nikkede Asger, lidt sammenbidt. Han havde nok håbet, at Kirstine bare ville acceptere det uden videre diskussion. Men det kan altså sagtens vente et par år. Du skal jo stadig læse færdigt, der passer et barn ikke så godt ind. Og Nanna gider alligevel ikke have søskende. Og med hendes mor Asger trak lidt på smilebåndet jeg vil tage forældremyndigheden fra hende. Det er jo decideret farligt for pigen at være sammen med den kvinde!
Pigen? Kirstine hævede øjenbrynene overrasket. Hun er altså tolv! Slet ikke et lille barn. Og hvad er det for noget med farligt? Fordi din datter ikke må gå udenfor efter klokken ti? Eller at hun bliver tvunget til at lave sine lektier under truslen om at få inddraget mobilen eller blive koblet af nettet? Din ekskone må da nærmest være en helgen, siden hun ikke har taget remmen frem endnu!
Du aner ikke noget om, hvad der foregår, hvæsede Asger. Nanna har flere gange vist mig blå mærker og beskeder med trusler og skældsord! Jeg vil ikke have, at hendes liv bliver ødelagt!
Det er faktisk nøjagtigt det, du gør lige nu, når du lader hende bestemme.
Kirstine rejste sig roligt fra bordet, halvdelen af suppen stod urørt tilbage. Al appetitten var forsvundet, og synet af Asgers fornærmede ansigt begyndte at give hende hovedpine. Hvorfor havde hun ikke lyttet til rådet om ikke at blive gift for hurtigt? Man kunne jo bare have boet sammen lidt først, følt tingene an, men hun skulle altid være den klogeste og gøre det på sin egen måde! Og ville så gerne være før sine veninder
Alle de kloge havde sagt det: Asger var gift for anden gang, han var femten år ældre end hende og havde en næsten voksen datter, som han nærmest forgudede. Tre små ting hver for sigmen sammen næsten katastrofe.
De to første ting havde egentlig ikke generet Kirstine det store. Hun kunne godt lide, at han var mere erfaren, og hun vidste fra første række, at skilsmissen med Alma var i gensidig forståelse, helt uden drama.
Men så var der Nanna En forkælet og umedgørlig pige, som i årevis mest havde været hos mormor, mens forældrene knoklede for at give hende muligheder. Skilsmissen havde hun ikke taget så tungthun vidste, at far aldrig ville svigte hende, heller ikke hvis han giftede sig igen. Men morens nye ægteskab? Det var hun slet ikke klar til.
Pludselig havde hun en stedfar, som faktisk gik op i hendes opdragelse, og en mor, der nu, hvor hun arbejdede mindre, bakkede sin nye mand op. Udgangsforbud, lektietid, lektiehjælp til de fag, hun hang bagud i det var for meget for Nanna, som havde vænnet sig til computerspil og tv i timevis. Nu begyndte hun at opfinde historier, der skulle gøre hendes far nervøs.
Hun ville bo hos sin far, velvidende at hans job ville efterlade hende meget alene. Kirstine regnede hun ikke for noget, især når hun kun var ni år ældre end Nanna selv.
Og for den frihed, var hun klar til hvad som helst.
* * * * * * * * *
Nanna kommer i dag. Gør værelset klart til hende, og så beder jeg dig om ikke at gøre hende mere nervøs end nødvendigthun har haft det svært nok, sagde Asger, mens han valgte slips til sit nye jakkesæt. Hvis jeg bare havde vidst, Alma ville begynde at gå så meget op i Nannas opdragelse, fordi hun har fået en ny mand Men der er ikke noget at gøre nu.
Så du ombestemmer dig ikke? Du VIL virkelig have din datter boende hos os? Kirstine havde stadig håbet, han ville skifte mening i sidste øjeblik. Og hvem skal så passe hende? Du er jo aldrig hjemme før tidligst klokken otte.
Det må du gøre, svarede han uden at blinke. Hun er ikke et lille barn; hun kan sagtens klare sig selv.
Jeg har eksamensperiode, du sagde selv, jeg skulle fokusere på studiet, svarede Kirstine køligt. Så må Nanna indrette sig og lade mig arbejde i fred. Jeg håber, hun kan finde ud af at vaske op og gøre rent, for det bliver hendes opgave de næste par uger.
Hun er ikke rengøringsdame…
Nej, og det er jeg heller ikke, afbrød Kirstine hans protest. Men skal hun bo her, så skal hun også hjælpe til. Du burde snakke med hende om, hvordan vi lever sammen.
* * * * * * *
Far, hvordan kan du lade hende være sådan overfor mig? Selv når jeg vil ud med mine veninder, skal jeg lave alt husarbejdet, mens din kone sidder og ser tv med et smil på læben!
Kirstine overhørte samtalen fra gangen og måtte le lidt indvendigt. Hun kunne slet ikke få pigen til at lave nogetså skulle himmel og jord bytte plads først!
Jeg skal nok snakke med Kirstine, lover jeg. Men du skal altså også prøve at finde ud af det med hende. Jeg ved godt, det er svært, men jeg kan ikke være hjemme hele tiden. Prøv at tale med Kirstine, vis hende, du er en god pige.
Okay, jeg skal prøve, sagde Nanna modvilligt, vel vidende, at det ikke nyttede noget at diskutere lige nu. Forresten, har du virkelig købt en bil til hende?
Ja, hvorfor?
Ikke noget det er bare du sagde, du ikke havde råd til at sende mig på ferie til udlandet! Jeg har ønsket mig det så længe!
Du kan jo alligevel ikke rejse alene, du er kun tolv. Til sommer tager vi afsted hele familien.
Jeg VIL ikke med hele familien! Elsker du mig overhovedet? Nu har du taget mig fra min mor, og din kone vil bare af med mig, og du er aldrig hjemme
Kirstine gad ikke høre mere. Hun vidste, at Nanna nok skulle få, hvad hun ville have, til sidst. Ikke kun ferien, men også meget andet. Den snu lille pige var i gang med at sørge for at få fjernet en konkurrent til farens opmærksomhed og penge. Og det så ud til, at hun ville lykkes.
Kirstine var blevet træt af tilsvininger og overvejede nu alvorligt, om endnu en skænderi skulle være enden på ægteskabet. Og måske ville hun til sidst alligevel få lidt hævnnår hun gik, ville Asger stadig skulle betale børnebidrag.
* * * * * *
Aftenen startede præcis, som hun frygtedemed en byge af klager. Kirstine lyttede stille, så sagde hun, at hun gik fra Asger.
Jeg vil have fred i mit liv og ikke være skraldespand for jeres familieproblemer. Og jeg sagde jo, du ikke skulle indordne dig efter Nannas ønsker, sagde hun tørt og kastede et blik på Nannas triumferende smil. Du skal nu ikke glæde dig for tidligt… Man ved aldrig, hvad fremtiden bringer. Jeg kunne jo sætte din far et ultimatumhvis han vil se vores barn, Kirstine lagde hånden på maven så må han sende dig tilbage til din mor. Eller noget i den stil.
Mens Nanna gispede efter ord og Asger blev helt stille, tog Kirstine sin pakket kuffert og forlod lejligheden. Gravide var hun slet ikke, men det var altid godt at skræmme den stride pige lidt og give hendes far en lektion, for han anede virkelig intet om børnepsykologi.
