Nå, jeg skal lige fortælle dig om Birgitte. Hun blev gift ret ung, og da hun fik sin første søn som 23-årig, var det ikke fordi hun kastede sig over rollen som mor med den store entusiasme. Faktisk lod hun mest drengen bo hos hans farmor i Odense, og hun sendte lidt penge over MobilePay engang imellem, mens hun selv nød livet med sin mand, Morten, uden de store bekymringer.
Efter et par år blev de nødt til at tage knægten hjem igen, men Birgitte gav faktisk ikke rigtig ved dørene hun holdt afstand og sendte ham i vuggestue for at slippe for for meget kontakt. Senere kom han i børnehave, hvor han desværre blev drillet og havde svært ved at følge med.
Hverken Birgitte eller Morten deltog særlig meget i hans opdragelse eller skolegang, og da folkeskolen prøvede at involvere forældrene, reagerede Morten endda temmelig voldsomt, så de var ikke ligefrem engagerede. Da sønnen blev færdig med 9. klasse, sørgede Birgitte for, at han fik job på en fabrik i Aarhus, og her mødte han også sin kommende hustru, Lise. Fabrikken hjalp dem faktisk med en lille lejlighed, og de flyttede sammen der.
Men Birgitte blev ikke mere deltagende af den grund. Hun sendte nogle gange lidt penge til børnebørnene til jul og fødselsdage, men ellers lod hun dem passe sig selv.
Da Birgitte ramte pensionsalderen, ville hun selvfølgelig fejre det med manér stor fest og hele molevitten. Hun ringede til sønnen og bad om hjælp med maden og gaverne til børnebørnene og sagde faktisk, at han bare kunne bruge de penge hun havde sendt til dem. Sønnen og Lise valgte så at sende deres unger ud til en anden bedstemor i en landsby, så de ikke skulle være med i fest-rodet, og brugte dagene på at forberede alt.
Da Birgitte ankom, blev hun selvfølgelig budt velkommen, og hele selskabet havde en hyggelig aften, hvor der blev spist, drukket og snakket til langt ud på natten. Men da gæsterne var gået, sagde Birgitte surt, at hun ville tage hjem tidligere, og hun besluttede faktisk ikke at vente på at se sine børnebørn, som snart kom hjem fra landsbyen. Hun efterlod bare et lille stykke lagkage til familien at dele. Sønnen var meget ked af hendes ligegyldighed.
En uge senere ringede Birgitte igen, denne gang med besked om, at hun skulle på hospitalet til en operation, og hun bad sønnen om at komme med nogle ting til henne. Men han var helt afmålt og sagde, at de som hun jo godt vidste var på vej på ferie til Skagen, så hun måtte ringe til sin mand, Morten, hvis hun skulle bruge hjælp.
Til sidst var der nogen, der sagde direkte til Birgitte, at verden altså ikke drejer rundt om hende, og nu var det på tide, at hendes søn prioriterede sit eget liv og sin familie.
