Der var engang, for længe siden, hvor jeg som yngre kvinde altid bød folk velkommen ind i mit hjem. Jeg var den fødte vært, troede jeg, og nød at have gæster, indtil noget begyndte at ændre sig i takt med årene. Særligt da jeg fyldte fyrre, blev jeg mere og mere tilbageholdende med at åbne min dør. Måske kender du det selv nogle folk glemmer, at de er gæster. Pludselig opfører de sig som om, de bor der; bliver lidt for dominerende og tager sig lang tid til at tage afsked.
Min sidste fødselsdag fejrede jeg på en lille café i hjertet af København, og det var vidunderligt sådan vil jeg gerne gøre det fremover. Jeg skal forklare hvorfor.
En hjemlig fest er en bekostelig affære. Selv en simpel middag kan koste adskillige tusinde kroner, når man tæller det hele med. Julehygge med familie og venner trækker endnu mere på pungen, og gæsterne kommer måske med små gaver det er jo trange tider for mange. Men de bliver ofte til sent på aftenen. Når de endelig går, er det mig, der skal rydde op efter en sand storm af tallerkener og krummer, når alt, jeg egentlig ønsker, er ro og fred.
Jeg venter ikke længere på at høre banken på min dør i lejligheden. Nu gør jeg pænt rent og laver mad, når det passer mig. Tidligere blev jeg helt udmattet og nedtrykt efter julefesterne hjemme. Nu, efter julehygge på café, har jeg tid til at tage et langt bad og gå tidligt i seng.
Jeg har meget mere fritid nu og bruger den til ting, som virkelig betyder noget for mig. Jeg kan stadig invitere mine veninder på te, uden at bekymre mig over, om der mangler hjemmebag eller småkager. Og nu siger jeg min mening klart og ærligt. Hvis jeg har brug for ro, nikker jeg bare diskret mod døren. Måske er det ikke så pænt, men jeg går ikke længere og bekymrer mig om folks mening. Mit velvære kommer først.
Det pudsige er, at de mennesker, som elsker at besøge andre, sjældent selv inviterer gæster ind i deres hjem i Odense eller Aarhus. De nyder bare at underholde sig på andres bekostning, uden selv at skulle bekymre sig om oprydning og madlavning.
Måske tænker du over, om du egentlig er gæstfri. Tager du stadig glæde i at have folk på besøg?
