Astrid, min allerbedste veninde, og jeg har været uadskillelige siden barndommen. Vi gik i børnehave sammen, startede i grundskolen side om side og til slut endte vi endda på samme universitet i København. Her mødte jeg en charmerende og flot fyr. Jeg blev ret betaget af ham, men skæbnen havde andre planer. Han rettede ved et uheld blikket mod Astrid, som ikke bare var smuk, men også virkelig fortryllende, og han blev straks forelsket i hende.
Da Astrid kom til mig og spurgte, om hun måtte forsøge sig med ham, fordi hun også havde følelser, tøvede jeg, men sagde at det ikke gjorde mig noget, selvom jeg elskede ham. Dybest set gav jeg min største kærlighed væk til min veninde. Livet gik videre, og Astrid og jeg stiftede hver vores familie og fik børn. Med tiden gled mine følelser for ham i baggrunden, og mit fokus blev min egen familie.
En dag beder Astrid mig om at dække over hende, for hun skal til en hemmelig aftale. Jeg undrer mig over, hvorfor hendes mand ikke må vide noget. Hun indrømmer, at hun er blevet forelsket i en anden mand og ikke kan leve uden ham. Alligevel vil hun ikke skilles, da hendes mand er en god forsørger, elsker børnene dybt og altid opfører sig ordentligt mod hende.
Jeg forstår ikke hendes handlinger. Hendes mand er en kærlig og succesfuld far, og virkelig et godt menneske. Jeg kan slet ikke begribe, hvorfor hun ville svigte ham. Hvis han var følelseskold eller ikke satte pris på hende, ville jeg måske kunne forstå det. Men i lyset af den kærlighed og støtte han giver hende, begriber jeg ikke, hvorfor hun søger nye, usikre oplevelser i stedet for at værne om det, hun allerede har.
