FOR EN SIKKERHEDS SKYLD
Birgit kaster et blik på sin grædende kollega, vender stille tilbage til computeren og begynder at taste hurtigt.
Du er da helt kold, Birgit, lyder det fra afdelingslederen Hanne.
Mig? Hvilket har du det fra?
Bare fordi det går godt for dig privat, betyder det altså ikke, at alle andre også er så heldige.
Du kan da se, at Lise er helt ude af den. Kunne du ikke lige vise lidt empati, måske give hende et godt råd, dele lidt erfaring? Når nu du har fået så meget styr på tingene.
Mig? Dele erfaring? Med hende? Jeg tror altså ikke, Lise ville sætte pris på det. Jeg prøvede faktisk for fem år siden, dengang hun mødte op med blå mærker kunne formentlig ses på vejen om morgenen. Dengang var du jo ikke her endnu.
Men nej, det var ikke manden, der slog hende. Hun gik simpelthen ind i tingene selv eller faldt uheldigt, som hun sagde. Og da han så endelig gik sin vej, stoppede blå mærkerne også. Det var faktisk den tredje, der stak af.
Jeg prøvede dengang at støtte hende, give lidt af mig selv.
Det blev bare min skyld det hele åbenbart. Senere forklarede de andre mig, at det kunne man godt glemme! Lise ved altid bedst selv.
Pludselig var jeg bare den onde, der havde saboteret lykken. Dengang løb hun til kloge koner og fik lagt bindingskræfter på mænd nu går hun til psykolog og arbejder med sine traumer.
Hun fatter ikke, at hun spiller den samme film igen og igen kun navnene ændrer sig.
Så nej, jeg kommer altså ikke til at tudelå og dele lommetørklæder ud denne gang.
Det er nu ikke i orden, Birgit, siger Hanne.
I frokostpausen sidder alle samlet omkring bordet snakken går udelukkende om Lises eks, skiderikken og løgnagtige nar.
Birgit spiser i stilhed, hælder kaffe op bagefter og lister af til et hjørne, hvor hun kan slappe lidt af med sin telefon.
Birgit, siger glade, runde Sanne, der sætter sig hos hende, dog med en sjælden alvor i blikket. Er du virkelig ikke bare lidt ked af det for Lises skyld?
Sanne, hvad er det egentlig, I vil ha’ fra mig?
Lad hende nu være, råber Pia forbi. Hun har jo sin Frederik, lever som blommen i et æg. Hun forstår jo ikke, hvordan det er, når man bare står der mutters alene med et lille barn og ikke engang kan få børnepenge ud af det uduelige fæ.
Man skulle selvfølgelig heller ikke ha’ fået et barn, især når man ikke helt ved, hvem faren er og det i den alder. Det er gamle Kirsten, eller Kirsten fra økonomi som alle kalder hende, der siger det.
Birgit har jo ret. Lise har tudet så mange gange før. Han kørte hende rundt i manegen, da hun var gravid og det var ikke første gang, vel…
Kvinderne klumper sig om den hulkende Lise, alle har gode råd. Men hvad?
Den stærke og uafhængige Lise skal for første gang vise alle, hvad hun dur til. Hun ringer efter sin mor fra Fyn, der kan hjælpe med sønnike og den utaknemlige eksmand. Lise finder sig selv.
Hun får extensions, lægger øjenbryn med microblading, får vipper på, og overvejede et ring i næsen det fik kollegerne hende dog fra.
Så ruller lavinen.
Bare rolig, Lise opmuntrer pigerne han skal nok komme til at tude!
Tuder han? siger Birgit tørt, nærmest til sig selv, men bliver hørt af de vindrikkende kvinder, der straks kræver forklaring.
Nej. Han kommer aldrig til at fortryde noget. Og Lise finder bare en, der er præcis ligesom ham.
Du kan tale! Du har jo din Frederik. Han er sikkert ikke sådan.
Nej, han er ikke sådan. Min Frederik er den bedste mand. Han slår aldrig, drikker ikke, render ikke rundt elsker mig over alt.
Sådan én findes ikke, tro mig.
Pas på, Birgit, snart vil en af os stjæle din mand!
Bare kom an. Han lader sig ikke nappe.
Men… hvad nu hvis? siger Pia endnu engang.
Vinen har fået tag i kvinderne nu diskuterer de højrøstet.
Skal vi ikke tage hjem til dig og se, om han virkelig kan stå imod vores charme? Du tør vel ikke invitere os du frygter vel, vi løber med Frederik.
Kom bare!
Lad os tage hjem til Birgit og bortføre Frederik! Kirsten, vil du med?
Nej, piger, min Jens venter hjemme Men I må have det sjovt! smiler Kirsten.
En kaklende flok rykker ind i Birgits køkken. Latteren bølger, gryder rasler.
Lad os lave noget hurtigt, så Frederik kan få mad, når han kommer hjem.
Han er kræsen, så lad nu være. Men ja, han kommer snart.
Stemningen lægger sig lidt hjemmearbejdet kalder, og én efter én siger pigerne farvel. Tilbage sidder kun Lise, Hanne og Sanne over en kop te.
Usikre på Birgits myteomspundne Frederik nu lister de forlegne mod døren da nogen kommer hjem.
Frederik, min søde skat, smiler Birgit i entréen.
Kvinderne trækker sig. Da en ung flot fyr træder ind, står det pludselig klart: Mandens alder.
Nu falder puslespillet på plads.
Mød min søn, Mikkel, siger Birgit.
Mikkel? Er det ikke Frederik, tænker kvinderne.
Jo, jo, Frederik har det fint, ikke Mikkel lille ven?
Klart mor, han skal bare slappe af, to dage mere, så er han frisk igen. Bare han ikke slikker.
Kvinderne rødmer.
Vi må hellere gå.
Nej, nej. I har endnu ikke mødt Frederik. Kom, bare vær stille. Han er nyopereret, Mikkel og svigerdatteren kørte ham til dyrlæge jeg var jo på arbejde for at få ham kastreret. Han markerede simpelthen gardinerne Kom ind.
Der ligger han min Frederik og sover.
Kvinderne smutter fnisende ud.
Birgit, det er jo en kat!
Selvfølgelig. Hvem troede I?
Men din mand?
Åh, sådan noget har I selv fået ind i hovedet. Én gang sagde jeg, at jeg havde verdens bedste Frederik fik aldrig nævnt, at det var en kat. Så drømte I videre.
Gift tidligt, første kærlighed, droppede ud af studiet, fik Mikkel. Møgede mig gennem ægteskab et par år, gik fra hinanden. Hjælpen fra mine forældre var uvurderlig.
Anden gang giftede jeg mig i slut-tyverne. God mand, rene intentioner, han drømte om både arving og prinsesse, men min Mikkel han kunne bare komme i uniform, mente han. Eller også kunne min mor tage ham lidt.
Sendte manden hjem til svigermor. Hun mente, jeg var gal i hovedet for ingen tager sig af andres unger. Lidt morsomt, eftersom hun selv var gift igen og hendes mand opdragede min eksmand som sin egen.
Boede alene med Mikkel i nogle år. Tredje runde? Der havde jeg forstået markedet: Jeg er ikke førstevalg længere. Men man siger jo: tredje gang er lykkens gang.
Han slog mig under kurmageriet forklarede at det var af kærlighed. Den slags oplever jeg aldrig igen. Mikkel trænede fra han var seks så jeg gik også til kamp med ham derhjemme. Lærte et par tricks. Gav Othello svar på tiltale han rullede ned ad trappen. Så var det slut.
Mikkel giftede sig, jeg blev ensom og fik så Frederik den firbenede.
Biograf, ferie jeg har altid selskab, ingen forventningspres.
Nogle gange laver jeg lækker mad og inviterer ham (altså Mikkel). Han tager glad hjem bagefter ingen bebrejdelser, ingen krav til hinanden.
Mikkel forstod det først ikke hvorfor bor vi egentlig ikke sammen?
Men hvorfor? Vi er voksne, vi har hver vores liv, hver vores vaner. Det er noget andet, hvis man er sammen fra ungdommen som min bror og hans kone. 30 år sammen, tænker ens, siger ting synkront. Sådan blev det ikke for mig og hvorfor diktere sig selv for at kunne sige Jeg er gift!? Nej tak.
Frederik og jeg har det fint sammen.
Ikke? Min skat. Se nu, jeg sagde jo, at markering kostede dig nu må du nøjes uden.
Pigerne går hjem i egne tanker især Lise.
Men Lise kan ikke som Birgit.
Måneden efter fløjter hun om en ny beundrer og får blomster leveret til kontoret næsten dagligt.
Birgit og Kirsten udveksler stille smil.
Nå Birgit, hvordan går det så med din hund, Jens?
Fint, Kirsten. Han stak sig på et eller andet på gåturen, men det helede som på en hund, ikke? Børnebørnene mener, han burde på udstilling, men hvorfor plage kræet sådan? Vi har det godt herhjemme Og Lise ja, hun har fået styr på det igen ser jeg.
Ja, nogen får sig en kat, nogen får en ny mand, siger Kirsten.
Ja, det er forskelligt hvad man trives med. Måske er hun bare heldig denne gang?
Bare det, da
Hvad taler I om?
Dig, Lise, vi ønsker bare, der falder lidt held af til dig.
Jeg ved jo godt, hvordan det ser ud Men jeg kan ikke vænne mig til at være alene, helt ærligt.
Det er op til dig lad nu være med at undskylde. Alle lever jo forskelligt.
Birgit, råber Lise, da Birgit er på vej ud på p-pladsen.
Vil du give et tip til katte? Skal man vælge hankat eller hunkat?
Gå nu, du bliver ventet på og vi kan altid tage den, grinende råber Birgit efter hende.
Spørger bare for en sikkerheds skyldBirgit standser et øjeblik, ser hen over taget på de andre biler og smiler lidt for sig selv, mens forårssolen rammer hende i ansigtet. Inde i tasken ligger en pose katteguf, og ude i huset venter Frederik, som altid; loyal, rolig og med et dovent stræk foran døren, uanset om verden skaber drama eller babler løs. Birgit trækker vejret dybt friheden er stille, nogle gange larmende, men hendes egen.
Bag hende summer kollegakvinderne videre i chokerede grin, nyforelskede suk eller gamle historier, men denne gang blander Birgit sig ikke. Hun sætter sig bag rattet, ser sit eget spejlbillede i bakspejlet og løfter håndfladen til en tavs hilsen, da Lise vinker uforfærdet på vej ud til endnu en ny begyndelse.
På vej hjem drejer hun op for radioen. Tankerne glider. Det hele føles let nu, som om dramaet var tåge i morgensolen. Måske skal hun invitere Kirsten til kaffe eller Lise, når katten er flyttet ind. Måske skal hun bare nyde stilheden med Frederik spindende ved siden af.
Livets historier går i ring, tænker Birgit. Men nogle gange, når man slipper forventningerne og helt holder op med at vente på besøget af den store kærlighed eller den rigtige bekræftelse, så er det, glæden lister ind på bløde poter, halvsovende, og altid mere trofast, end man regnede med.
Birgit sætter bilen i gear, smiler og kører hjem.
