Ingen har nogensinde såret mig mere end min tidligere mand.
Vi har ikke set hinanden de sidste tre måneder. Sidst jeg så ham, var da jeg kørte vores datter over til ham en weekend. Kun tolv uger er der gået, men han har forandret sig utroligt meget.
I årevis bad jeg ham om at tage sig sammen og tabe sig lidt, men han ville ikke lytte og fortsatte med at fylde sig med franske hotdogs og sodavand, og han lå altid bare på sofaen, når han havde fri. Det var umuligt at få ham ud, bare en gåtur i Frederiksberghaven kunne ikke lokke ham, og fitnesscenteret var helt udelukket. Nu havde han pludselig lagt en yogamåtte midt på gulvet i sin lille lejlighed, så alle kunne se den. Han havde endda fået en smart ny frisure, og hans tøj var pænt og ordentligt, selvom ingen så ud til at tage sig af ham længere. Jeg har i årevis forgæves forsøgt at lære ham at bruge vaskemaskinen, men pludselig kunne han vaske og ordne alt selv.
Så talte vi sammen …
Jeg havde hørt nok. Han sagde, at jeg havde undervurderet ham gennem hele vores ægteskab, og at det var derfor, han havde været så ubehagelig at være sammen med. Men nu var han en anden, fortalte han, og hverken jeg eller vores barn var længere en del af hans fremtidsplaner. Han havde fundet sig en ny kæreste, som han var meget lykkelig sammen med, og for hendes skyld arbejdede han nu på sin krop, sin personlighed og sin økonomi. Han ville tjene flere kroner og blive en bedre mand. Det gjorde ondt at høre. Ikke en eneste gang gjorde han sådan noget for mig eller vores datter, men nu ændrede han sig radikalt for en anden kvinde.
Folk siger, at man får lige så meget tilbage, som man selv giver. Men min mand var aldrig sådan en, der gengældte. Jeg elskede ham, jeg respekterede ham, og kun engang imellem sagde jeg noget, men han mente aldrig, at der var noget, der skulle ændres. Men jeg fik aldrig noget tilbage.
Efter skilsmissen blev han ved med at sætte sig selv først ikke den datter, han ikke havde set i så lang tid. Jeg har ofte ønsket, at han bare for en gangs skyld kunne have været i mit sted, gjort en indsats, og så mærket, hvordan det føltes kun at få det, jeg altid fik. Men hvem ved…
