Det er min venindes fødselsdag, og da hun og hendes mand kommer hjem, ser de pludselig en barnevogn med en lille pige i stående foran vores hus her i Aarhus. Barnet er kun et spædbarn. Jeg bliver helt forbløffet, da jeg ved, min veninde har prøvet at blive gravid i lang tid. Det føles næsten som om skæbnen har sendt dette barn lige til deres dør. Fordi det er koldt udenfor, tager vi straks barnet med ind i bilen og ringer til politiet. Da betjentene ankommer, finder vi en seddel med pigens navn, Cecilie, og hendes fødselsdato.
I løbet af denne korte tid når vi virkelig at knytte os til Cecilie og lærer hende at kende. Politiet tager hende med til børnehjemmet, men min veninde og hendes mand træffer hurtigt en dybfølt beslutning om at adoptere hende. Det tager en måned at få papirarbejdet på plads, og til sidst får de godkendelsen. Men på dagen, hvor de skal hente Cecilie hjem, ankommer der fremmede i deres biler og forklarer, at Cecilie faktisk er deres barnebarn. Historien udfolder sig, og det viser sig, at en ung kvinde fra et andet land var blevet gravid med en dansk fyr. På grund af de kulturelle forskelle holder hun graviditeten hemmelig og forlader barnet foran vores hus.
Hun tør ikke fortælle sine forældre om det, især efter hendes kæreste forlader hende, men en dag bliver hun syg, og hendes far opdager sandheden. Da familien får kendskab til det, vælger de at tage barnebarnet med hjem. En faderskabstest bekræfter, at Cecilie virkelig er deres barnebarn, og politiet overdrager hende til familien. Det er hårdt og hjerteskærende i starten, men et lille mirakel sker for os. Efter mange forsøg lykkes det min veninde endelig at blive gravid. Hun må dog tilbringe alle otte måneder på hospitalet. Kort tid efter føder hun en lille pige, og vi er ovenud lykkelige på deres vegne. Alligevel er der altid en særlig plads i vores hjerter til Cecilie, for vi kom virkelig til at elske hende dybt i den tid, hun var hos os.
