Min mands elskerinde
Mille sad i sin bil og gloede på GPSen. Jo jo, hun var kommet til den rigtige adresse. Nu skulle hun bare samle sig og føre sin geniale plan ud i livet. Mille trak vejret dybt, rettede ryggen og steg ud af bilen ikke ligefrem i slowmotion, men dramatisk nok til, at hun selv lagde mærke til det. Femti meter længere henne stod hun foran døren til en lille kaffebar: Kaffelykke stod der på skiltet, og Mille kunne ikke lade være med at tænke: Ja, det var fandme et navn paradis på koffein. Hun skulle jo ind, men pludselig føltes det som om hele hendes viljestyrke var blevet tilbage i bilen. Skulle hun bare droppe det hele, hoppe ind i bilen og køre så langt væk fra Valby som muligt? Nej, Mille var ikke typen, der vendte om. Hun var trods alt kommet af en grund.
Hun trak døren op, listede ind og vidste, at hun snart ville stå ansigt til ansigt med HENDE kvinden med stort K hendes mands elskerinde og berygtede hjemsøndriver. Hvad vidste hun egentlig om hende? Ikke ret meget, faktisk. Hun vidste bare, at hendes mand kaldte hende for Missekat, og at kvaksalveren arbejdede som tjener her i kaffebaren. Mille slæbte sig hen til et bord ved vinduet og ventede på, at nogen ville tage imod hendes bestilling. Og der kom hun servitricen! Mille genkendte hende straks fra billedet hun engang havde set på en telefon. Nu var hun på vej lige hen til hende. Tiden sneglede sig af sted, og Mille syntes nærmest, hendes tanker nåede at fylde en hel bog.
Hej med dig! Servitricen smilede og Mille kiggede på hendes navneskilt. Karen. Nå, så meget for kreativiteten hendes mand havde ikke gjort sig den store umage med kælenavnet. Imens vidste Karen jo intet om, hvad der rumsterede oppe i hovedet på Mille. Hun fortsatte venligt:
Skal jeg finde et menukort? Råb endelig, når du er klar til at bestille.
Mille sendte hende sit bredeste, mest manipulerende smil, mens hun studerede rivalen grundigt, næsten som om hun kørte hende gennem et mikroskop. Hvordan fanden var hun endt der ansigt til ansigt med sin mands elskerinde? Ja, det var en længere historie.
Mille havde været lykkeligt gift med Anders i ti år… eller det ville hun i hvert fald have sagt indtil for to dage siden. De havde en datter sammen Frida, otte år gammel. Anders forgudede Frida hans lille prinsesse, som hun blev overdænget med legetøj uden spørgsmål (eller kvittering). Hver gang Mille kiggede bebrejdende på Anders, når han forærede Frida dukke nummer tyve, trak han bare på skuldrene. Nogle gange føltes det som om Frida elskede sin far endnu mere end Mille gjorde, og egentlig tog Mille det ikke så tungt. Hun var psykolog, arbejdede som psykoterapeut og vidste, hvor vigtig fars kærlighed var for døtres fremtidige forhold til mænd.
Mille havde altid været typen, der taler problemerne igennem med Anders, og derfor havde de stort set aldrig voldsomme skænderier. De var lidt den klassiske danske kernefamilie: lejlighed i Vanløse (jo, jo, på afbetaling), en Skoda og et hyggeligt kolonihavehus lidt uden for Roskilde.
Men så slog det hele vitterligt ned som et lyn fra en klar københavnerhimmel: en elskerinde! Mille havde opdaget det helt tilfældigt: Anders stod under bruseren, da hans mobil ringede. Det er sikkert far. Tag du den bare, jeg kan ikke komme til det lige nu, råbte han. Mille plejede ellers aldrig at tage Anders opkald, men nu hvor han selv bad hende, hvorfor ikke? Hun gik hen til hans telefon, men så: det var ikke far, der ringede det var et opkald i Messenger fra Missekat, komplet med billede, hvor en yngre, lettere flirtende kvinde hang på hendes mand. Mille anede ikke, hvad hun skulle gøre. Skulle hun tage telefonen? Skælde ud? Hun stod som lammet, da opkaldet stoppede.
Hun var på nippet til at lægge telefonen på plads igen, da der tikkede en besked ind. Hun kunne alligevel ikke lade være hun måtte smugkigge. Andy, jeg arbejder 2/2 fra mandag, så kig lige forbi Kaffelykke sidst på min vagt. Vil gerne forkæle dig med min specielle kaffe. Kys og savner dig Flankeret af hjerte-sataner af smileys. Mille trak hånden til sig som om telefonen pludselig var blevet til en hugorm. Ingen tvetydigheder længere Missekat i armene på Anders og alt muligt. Mille måtte lige have lidt luft.
Anders kom ud fra badet og spurgte, om hun havde snakket med hans far. Nej, jeg nåede det ikke, sagde hun og undskyldte sig straks med en hovedpine og at hun vist lige ville et smut på apoteket.
Apotek, min bare i stedet satte hun sig på en bænk i et nærliggende lille anlæg og prøvede at hitte rede på, hvordan ægteskabet egentlig kunne have sejlet så meget? Hun kunne ikke komme i tanke om det tidspunkt, hvor det begyndte at krakelere. Men Mille var ikke typen, der enten råbte og skreg eller forsøgte at lappe på en synkende skude. Hun brød sig bare ikke om at lyve hverken for sig selv eller andre.
Men drama på ægte Gift ved første blik-stil var ikke hendes kop te. Hun havde mest lyst til bare at være ærlig over for Anders, men så skulle hun jo også indrømme, at hun havde smugkigget på hans telefon. Og det havde hun heller ikke lige lyst til
Så huskede Mille, at det var deres tiårige bryllupsdag ugen efter. Planen var en hyggelig tur i et café med Frida, og til weekenden skulle svigerforældrene komme forbi. Nu vidste hun slet ikke, om hun skulle fejre noget som helst. Kunne hun overhovedet blive ved med at leve sådan her? Hvad med Frida hvordan ville hun tage det? Hun elskede sin far. Og hvad med lånene og kolonihavehuset? Forældrene? For slet ikke at nævne det faktum, at Mille faktisk stadig elskede Anders. Bare tanken fik hendes hoved til at dunke for alvor.
Men så dukkede ideen op: Mille kendte kaffebaren, kendte arbejdstiderne på Missekat, og hun kendte hendes ansigt. Måske skulle hun bare tage derhen og se hende måske endda tage en snak. Det var i det mindste bedre end at ligge søvnløs og trække sig for hver sandwich, hun skulle servere for familien.
De følgende dage gik Mille rundt i en form for tåge hun sov elendigt og havde lige så lidt appetit, som en dansker, der ser stegt lever på buffeten. Hun fortalte Anders og Frida, at hun arbejdede på en stor sag, og Frida krammede bare sin mor lidt ekstra.
Til sidst var Mille så træt af sin egen handlingslammelse, at hun besluttede: Nu tager jeg sgu til Kaffelykke og får det overstået!
***
Jeg tager en latte og tja, har I noget godt kage? spurgte Mille så naturligt, som hun nu kunne.
Vores honningkage er ikke helt tosset, svarede Karen og smilede.
Lad mig prøve den.
Da Karen alias hende der snupper min mand kom med kaffe og kage, kunne Mille nærmest ikke få det ned. Kaffen smagte som svingende støttestrømper, og honningkagen… ja, det var ikke ligefrem en delikatesse fra Lagkagehuset.
Der var næsten ingen gæster. Det var jo hverdag kl. 11 hvem andre end folk med ægteskabelige kriser hænger ud på café på det tidspunkt? Inden længe kom Karen tilbage til Mille og kiggede forsigtigt på hendes næsten urørte kage.
Smager det ikke? Jeg kan hente noget andet.
Nej, nej, kagen fejler nok ikke noget. Der er bare mange tanker for tiden.
Nå, undskyld jeg vil ikke forstyrre.
Det gør du skam ikke. Sig mig hvis du skulle vælge: spise kage eller lade sig skille? Hvad ville du vælge? Mille sendte hende det mest stikkende blik, hun kunne mønstre.
Karen lignede én, der pludselig var fanget i et mærkeligt TV-show.
Øhm, det har jeg ikke prøvet før
Men hvis du nu skulle: hvad hvis du opdagede, at din mand var dig utro?
Karen blev tavs og Mille skiftede emne.
Har du arbejdet her længe?
Omkring et år.
Studerer du?
Ja
Hvad læser du?
Kultur og kreativitet på uni.
Aha. Så du kan nemt leve dig ind i roller? Nu siger jeg bare: bedraget hustru eller elskerinde?
Karen så utroligt utilpas ud nu, og Mille tænkte, at nu måtte hun alligevel hellere pakke sammen. Hvad havde hun egentlig forventet at få ud af det? Skulle hun give Karen en på lampen eller vælte kold latte ud over hende? Ville det hjælpe? Slet ikke. Hun sukkede, vred sig i stolen og bad bare om regningen.
Da Karen kom tilbage, var Mille pist væk, men på dugen lå pengene og oveni en flad 100-kronerseddel i drikkepenge. Karen sukkede ud mod regnvejret udenfor.
***
I kaffebaren havde Mille som om hun besluttede sig: Hun ville fejre tiåret med Anders som planlagt. Ikke fratage Frida sin fest, bare fordi mor og far ikke kan finde ud af det. Sådan er vi ikke i Danmark (altså, det prøver vi i det mindste at bilde os selv ind).
Snart sad Mille og Anders med Frida på deres yndlingscafé og fejrede ti år. Hvilken bryllupsdag var det? Tinbryllup, træbryllup? Mille tænkte: Mere som glaskår-bryllup på randen til at splintres.
Middagen var næsten slut, da Anders blinkede lummert til Frida: Skal vi ikke have kage? Frida jublede: Jaa! Den største stykke er mit!
Anders nikkede til personalet, og ud kom en festlig kage. Mille var lige ved at forklare sig, bare for at gøre Frida glad, men så fik hun øje på, hvem der bar kagen ind. Det var Karen Missekatten himself! Anders smilede kærligt til hende og sagde: Tillykke min skat! Kagen her er til dig.
En animator kom forbi og inviterede Frida ud på gulvet til en leg. Mille var mundlam. Anders hjalp hende på vej.
Jeg har forstået, at I to har mødt hinanden allerede
Karen nikkede høfligt.
Mille, intet kan true min kærlighed til dig. Tak fordi du stadig gider mig! sagde Anders demonstrativt.
Mille var målløs. Anders kyssede mod hende, men hun rykkede sig væk.
Hvad fanden sker der? spurgte hun.
Mille, det hele var bare en joke! En lidt plat en, men ikke desto mindre Jeg bookede et eventbureau, de laver mærkelige og alternative fejringer. De skrev manus og castede skuespillere. Til os blev det min utroskab. Men du du klarede det som den sejeste i hele København. Jeg tager hatten af!
Mille gloede skiftevis på Anders og Karen.
Så du har ALDRIG været hende utro?
Nej selvfølgelig ikke!
Og Karen du er skuespiller?
Jeg går stadig på konservatoriet, indrømmede Karen. Jeg arbejder lidt i café og ellers i bureauet. Du var stjernegod, Mille! Andre hustruer har kastet kaffe i hovedet på mig eller råbt sådan, at selv politiet måtte komme. Men du snakker stille og roligt og giver endda drikkepenge!
Mille var målløs.
Synes du seriøst det her er sjovt? Passende? Mille hævede stemmen så meget, at Frida så forskrækket ud. Hvordan kunne du finde på det her lige op til vores bryllupsdag?
Karen listede væk, og Mille gav endelig følelserne frit løb. Anders havde ALDRIG før set hende råbe.
Mangler jeg krydderi? Okay! sagde Mille dramatisk, tog kagen og smurte den ud i Anders ansigt. Sådan, her får du både krydderi og fyld og lidt til!
Anders famlede efter servietter, men det var for sent.
Er du helt fra snøvsen?
Nej da, elskede jeg tænkte bare, at nu skulle der ske lidt! sagde Mille sukkersødt og slentrede ud mod døren.
Hvad sker der med dig? Du ved jo, at jeg ikke har været dig utro!
Mille stoppede, vendte sig om og sagde højt:
Det ville på en eller anden syg måde have været nemmere!
Så tog hun Fridas hånd, og sammen gik de ud i den friske Københavner-aften. Mille trak vejret dybt og begyndte pludselig at grine.
Mor, hvad sker der? Hvorfor griner du? spurgte Frida.
Det er ingenting, skat. Jeg kom bare lige i tanke om en sjov historie.
Vil du ikke fortælle den?
Jo, men først skal vi lige snakke om noget vigtigt. Vi skal bo lidt for os selv fra nu af
Skal vi aldrig se far mere?
Det ved jeg ikke, svarede Mille ærligt. Tiden må vise det. Men er du med mig?
Frida nikkede.
Så gik de to ud i aftenen klar til et nyt kapitel.
