Noget mærkeligt og uforståeligt sker under dåben af denne dreng. Ingen har nogensinde set et barn skrige, græde og vride sig så voldsomt før.
Alle gæsterne bliver nervøse, da barnets skrig runger gennem kirken, mens præsten sænker ham ned i vandet. På et tidspunkt får de fremmødte det indtryk, at præsten måske har dyppet barnet i meget varmt vand. Drengens mor får ondt i hjertet, når hun hører sin søn græde. Hun står stille i nogle minutter, men til sidst kan hun ikke holde det ud længere og nærmer sig faderen og hvisker:
Undskyld, men hvornår er det ovre?
Om cirka femten minutter endnu.
Kan vi ikke gøre det lidt hurtigere? Jeg kan ikke stå her og se min søn skrige sådan.
Du ved jo godt, at hvis vi stopper ritualet, så er alt spildt. Barnet skal døbes ordentligt.
Prøv at se, hvor ondt han har.
Ja, jeg ser det. Men grunden ligger ikke i selve dåben, men i noget andet…
Hvad da?
Grunden er jer, far og mor.
Hvad mener du med det?
Blev I viet i kirken?
Nej, svarede hun stille.
Drengen er kun en måned gammel. Så jeg antager, I må have undfanget ham under fasten. Og jeg tror også, du tidligere har fået abort.
Barnets mor bøjer hovedet.
Hvad har du gjort for at bøde på dine gerninger? Har du været til skrifte?
Kvinden siger ingenting.
Så er det nok ret klart. Du har overtrådt Guds lover, og derfor er ikke kun du, men også din søn påvirket. Hvis du vil hjælpe ham, må du angre og forsøge at ændre dit liv.
Morens tårer strømmer stille ned ad hendes kinder. Hun vender tilbage til sin familie, og straks stopper barnet med at græde. Præsten fortsætter dåben.
I det øjeblik virker det, som om forældrenes synder løftes fra drengen, da han bliver helt rolig.
