Når mennesker er gode venner med hinanden, som et gammelt og velfungerende ægtepar, opstår der før eller siden uenigheder. Jo flere personer, desto flere diskussioner og små irritationer.
For ikke så længe siden fortalte en veninde mig, hvordan de fejrede nytår sammen med nogle venner. Normalt plejede tre familier at holde nytår sammen hjemme hos en af dem, men sidste år takkede én familie nej og valgte i stedet at tage hjem til forældrene.
Derfor besluttede de to andre familier at fejre nytåret således, at de tilbragte noget af aftenen i den enes hjem og noget tid i den andens. De plejede altid at splejse om udgifterne til mad – alle købte lidt ind til festen, både til drikkevarer og alt det spiselige.
Alle mødtes og havde børnene med sig. De sad ved bordet frem til midnat, men efter klokken slog tolv begyndte værtsfamilien at rydde op, sætte maden væk og fylde køleskabet. I starten forstod gæsterne ikke, hvad der foregik, men da støvsugeren kom frem, var signalet ikke til at tage fejl af. Så forstod alle, at det vist var på tide at sige farvel og tage hjem. Det virker lidt ufint, gør det ikke?
Mærkeligt nok, da de senere besøgte de andre venner, var stemningen helt anderledes. Ingen havde travlt med at tage hjem; de blev der til den lyse morgen, spiste og hyggede sig.
Ja, måske hjalp støvsugeren værtsparret, men min kollega er nu altså bare utroligt høflig.
