Der var engang, mange år tilbage, hvor jeg husker tydeligt hvordan Mikkel en morgen kom i tanke om, at hans hustru, Signe, havde fødselsdag dagen efter. Han gik hele dagen og funderede over, hvad han mon skulle give hende, for han mente inderligt at hun var den bedste hustru og mor til deres børn. Hjemmet var altid pænt og rent, maden stod klar, og børnene blev passet med stor omsorg. Signe glemte aldrig sin mand, hun var altid opmærksom på hans ønsker og gjorde sit bedste for at efterkomme dem.
Signe og Mikkel havde fire børn, fra seks til sytten år gamle. Der må siges, at Signe var en særlig dygtig mor. Hun havde et tillidsfuldt forhold til alle fire børn, elskede at arrangere ferier for familien, lavede små sysler til børnehaven, deltog i flere forældreråd, hjalp med lektier og havde stor respekt for børnenes venner. Signe kunne tale åbent og ærligt med alle, og alligevel lykkedes det hende at holde huset langt pænere end nogen anden. Hun lavede vidunderlig mad til hele familien rigeligt og lækkert.
Signe virkede glad og tilfreds, og hun talte ofte om det. Hun plejede ikke at klage over livet. Dengang børnene var helt små, spurgte Mikkel en dag, hvad hun allerhelst ville have i gave til sin fødselsdag. Åh, jeg ved ikke, sagde hun, men måske ved jeg det alligevel: en fridag! En dag kun for mig selv! Jeg vil bare være alene fra morgen til aften… Sove længe, slappe af, tage et langt bad… Men ingen tog rigtig hendes ønske alvorligt. De grinede og lod det fare.
Og det var nærmest umuligt dengang børnene var små, og hvem skulle passe dem hele dagen i stedet? Det var nærmest en joke, og Signe følte vel, hun havde sagt det lidt i sjov. Mikkel gav hende et nyt sæt gryder og pander, og samtalen gled over. I dag, hvor børnene er blevet større, taler Signe oftere om, hvordan hun ønsker at hjælpe dem på vej, se dem blive voksne og klare sig selv. Men endnu tager hun sig stadig af alle. Ved denne fødselsdag fik hun et par smukke guløreringe af Mikkel. Hun blev glad og tog dem straks på.
Signe dækkede et flot bord, inviterede sin nærmeste familie, og de fejrede hendes fødselsdag med glæde. Da klokken blev et om natten, vågnede Mikkel og bemærkede, at Signe stadig ikke var gået i seng. Først havde hun lagt alle børn i seng, og derefter stod hun i køkkenet og vaskede op. Hun virkede træt og slidt.
Næste morgen vågnede Signe og opdagede, at hun var alene hjemme. Det var en mærkelig følelse, for hun var ikke vant til så meget ro. Hun gik ud i køkkenet og fandt en lille seddel på bordet. Vi er taget til landsbyen for at besøge mor, stod der fra Mikkel. Vi ville ikke vække dig. Vi kommer hjem i morgen, så husk nu at nyde din fridag. Lige efter ringede det på døren en bud kom med en stor buket blomster til hende.
Jeg mindes den dag, og hvordan Signe endelig fik sin ønskede dag for sig selv. Det var en gave, som hun aldrig havde bedt om igen, men som betød mere end hun nogensinde havde sagt.
