Min svigermor foreslog, at hun kunne hjælpe os med at passe børnene hen over sommeren. Hun er jo gået på pension og har god tid nu, så det tænkte vi var en rigtig fin idé.
Vi begge to arbejder, og vi har tre børn, men vi har faktisk ikke mulighed for at tage rigtig ferie. Ofte ender det jo bare med, at vi skiftes til at tage fri fra arbejde, når et af børnene er syge eller der sker et eller andet særligt. Indimellem kan det lykkes os at tage et smut væk i en weekend, hvis der ellers ikke er for meget andet i kalenderen, men mere bliver det heller ikke til.
De seneste tre år har vi knoklet løs på vores 20-årige realkreditlån. Vi var så trætte af at flytte rundt fra leje til leje, så vi besluttede altså, at det var bedst at få vores eget hus også selvom det betød, at den månedlige ydelse selvfølgelig blev større. Så vi arbejder hele sommeren og kan simpelthen ikke lige finde pengene til en ferie, fordi vi skal betale så meget af hver måned på huset. Og så er der heller ikke nogen, der kan tage sig af ungerne, når der ikke er skole hen over sommeren. Men vi ved da i det mindste, at de har det godt og trygt hjemme og der hører de jo trods alt til!
Min svigermor tilbød at passe børnene over sommeren, nu hvor hun har masser af luft i kalenderen. Det sagde vi hurtigt ja tak til. Når vi allesammen er samlet hjemme hos min mands mor til sommer, plejer vi altid at tage lidt dagligvarer med og give hende nogle penge, så hun kan købe lidt ekstra lækkert til ungerne. Hun bruger aldrig sine egne penge på børnebørnene hun siger, at pensionen ikke rækker så langt. Så vi giver hende bare nogle kontanter, og det er stadig billigere end at hyre fx en barnepige. Det virker som om, alle har det helt fint med den løsning.
Men så skete der det, at min mands bror han har også tre børn også gerne ville have ungerne på besøg hos mormor. Hans unger er lidt yngre og noget mere vilde, så de skal holdes i kort snor hele tiden. Desværre havde han hverken taget mad med til dem eller givet penge til mormor så det endte selvfølgelig med, at vi måtte dække for det hele.
Det føles jo egentlig ikke særligt fair. Jeg har mange gange bedt min mand om at tage en snak med sin bror, men der sker ikke rigtigt noget han har ikke lyst til at tage konflikten. Hvorfor skal vi knokle ekstra hårdt, for at en anden bare kan få sine unger passet? Jeg ved ærligt talt ikke, hvordan jeg får det sagt uden at det udvikler sig til et kæmpe skænderi. Har du nogen gode idéer til, hvordan man får taget hul på sådan en snak uden drama?
