I begyndelsen af dette år var jeg på besøg i en af mine gamle gymnasieklasser i København. I løbet af timen rækker en pige, Freja, hånden op og spørger, om hun må gå på toilettet. Læreren, hr. Madsen, ryster på hovedet og siger nej. Freja spørger venligt en gang til, men får endnu engang et nej, som om hun havde spurgt, om hun måtte danse på bordene.
Efter et par minutter siger hun, at det altså er ret akut, men hr. Madsen bliver mere sur, som om han har maven fuld af gammel leverpostej. Da Freja, fem minutter senere, gentager sit spørgsmål denne gang lettere panisk svarer han med et truende Nej! Nu rejser Freja sig op, og hele klassen stirrer på hende, mens hun bliver knaldrød i hovedet af forlegenhed. Hun klemmer ordene frem for hele klassen: Det er altså fordi, jeg har fået min menstruation og er nødt til at gå på toilettet. Som i, nu.
Resten af klassen nærmest stoppede med at trække vejret. Efter en stilhed, der føltes evig, siger hr. Madsen bare, at hun skal sætte sig ned hun får stadig ikke lov. Alle sidder og krummer tæer af ubehag, indtil Viktor klassens svar på en Superliga-angriber rejser sig. Han sender læreren et skævt smil og siger: Har du nogensinde været gift? Kender du ikke til at have en mor eller en søster? Hun har fået menstruation og skal altså på toilettet, uanset om du synes, det er ok eller ej.
Så tager han Freja i hånden og eskorterer hende ud mod toilettet, som den gentleman han nu engang er. Da de to vendte tilbage i klassen, blev Viktor straks skældt ud af hr. Madsen for at opføre sig upassende. Men jeg kommer aldrig til at glemme den dag.
Viktor, fodboldstjernen-wannabeen, viste sig at være klogere end læreren. Og det siger alligevel ikke så lidt, her i Danmark, hvor alle tror, de ved bedst.
