Alle omkring mig har skønne koner, mens jeg føler, jeg er endt med en fuldkommen håbløs en.
Min kone pralede altid til venner og familie om, at vi nemt ville købe en lejlighed efter brylluppet, for vi ville få masser af penge fra gæsterne, og hendes familie ville hjælpe os. Men realiteten var, at hendes forældre sagde, at eftersom hun selv havde insisteret på at gifte sig med en ufærdig ejendomsmægler som 20-årig uden uddannelse, så måtte hun selv finde en løsning med lejligheden. De grinede nærmest åbent af vores situation, og jeg blev nødt til at tage min kone med hjem til mine egne forældre.
Min bror bor allerede hjemme med sin gravide kæreste, så det er virkelig trangt. Mine forældre har diskret givet udtryk for, at det ville være fint, hvis vi fandt vores eget stedbare en lejet lejlighed i det mindste. Alligevel valgte jeg at spare op, så vi kunne få et lån og måske købe hus senere. Min kone kendte godt til planen, og hun sagde, hun længtes efter at flytte. Men hvad valgte hun så at gøre? Hun købte aktier for alle vores opsparede penge.
Hvorfor? Fordi hun ville få vores opsparing til at vokse.
Min mor var ved at dåne, da hun hørte det. Jeg blev selv helt knust, for aktiernes kurs er på vej ned, og vi kan hverken sælge dem med gevinst nu eller bare håbe på, at de stiger igen. Enten taber vi lidt, eller også sidder vi bare i venteposition og håber på det bedste. Og ja, alle mine venner bor i egne lejligheder og har trygge hjem, mens vi bare har… aktier.
Min kone græder og fortryder, at hun lod sig narre. Hun har oven i købet betalt dyre domme for, at nogle folk skulle “lære” hende at investere. Og jeg kan simpelthen ikke lade være med at tænke på skilsmisse. Min kærlighed føles ikke stærk nok, hvis jeg ikke kan give slip på penge og sikkerhed, men kun tænker på alle de kroner, jeg har arbejdet for og sparet op gennem årene, som nu måske bare er spildt.
Sandheden er, at hvis jeg ser sådan på det, så har vores ægteskab haltet fra start, og hele denne situation beviser bare, at jeg sidder fast i et sort hul, fordi jeg giftede mig med en pige uden omtanke.
Men livet har det med at lære én noget, især i modgang. Måske handler det ikke om penge eller hvem, der havde ret. Måske skal jeg begynde at sætte mere pris på det, vi faktisk har sammenog indse, at fejltrin og udfordringer er noget, man skal løse sammen, hvis man virkelig vil have et hjem i hjertet og ikke bare fire vægge og et tag.
