Løftet
Jeg holdt roligt rattet, mens jeg kørte ad motorvejen. Min gode ven, Mikkel, sad ved siden af. Vi var på vej hjem fra Aarhus, hvor chefen havde sendt os på forretningsrejse i to dage.
Mikkel, det gik jo ret godt, hva? Vi fik styr på det hele, og vi har skrevet en kæmpe kontrakt. Chefen bliver glad, sagde jeg med et smil.
Ja, vi er heldige, svarede han, og sendte et kort grin vi arbejder jo sammen til daglig.
Det er altså dejligt at komme hjem, når der er nogen, der venter på én, sagde jeg. Min Lise er gravid og kæmper med kvalme. Jeg har så ondt af hende, men vi har virkelig ønsket os et barn hun siger, hun kan klare alt for vores lille en.
Et barn er fantastisk. Men vi har ikke haft heldet med os Anne og jeg har forsøgt i mange år, men hun kan ikke bære barnet. Nu prøver vi igen med fertilitetsbehandling, men første forsøg mislykkedes desværre, sagde Mikkel og så ud af vinduet. Han og Anne havde været gift i syv år og ønskede sig brændende et barn, men …
Jeg blev gift sent, da jeg var toogtredive. Jeg havde haft flere forhold, men ingen af dem havde berørt mig dybt. Men da jeg mødte Lise, blev jeg helt forgabt der fandtes ingen anden kvinde for mig.
Da jeg først havde præsenteret Mikkel for Lise, og senere, da vi blev gift, var Mikkel min forlover. Jeg tror han misundte mig lidt, for Lise var både smuk og blid han forstod udmærket, hvorfor jeg var faldet for hende.
En fin regn trommede mod forruden, vinduesviskerne bevægede sig dovent, og vi snakkede afslappet. Min telefon ringede det var Lise.
Hej skat, ja, vi er på vej, vi er nok hjemme om to timer. Hvordan går det? Du skal ikke løfte noget tungt jeg ordner det hele, når jeg kommer hjem. Kys og på gensyn.
Mikkel lyttede og forestillede sig, hvordan Lise ventede på mig, bekymret, og han tænkte:
Anne ringer aldrig, hun bekymrer sig ikke om mig. Hun tror bare jeg hænger fast i hende, hun er anderledes end Lise med hende er alt planlagt, arbejde, hjem.
Pludselig drejede jeg rattet hårdt en varevogn kom imod os. Kollisionen var uundgåelig, men vi ramte i sidste øjeblik en lysmast på min side og gled ud af vejen. Mikkel kom til sig selv, hans hoved dunkede, og blod løb ned ad armen. Bilen stod oprejst, men døren var åbnet. Han kiggede over på mig jeg bevægede mig ikke.
Folk var allerede stimlet sammen. Biler bremsede på vejkanten, og vi ventede på ambulancen. Jeg blev lagt på båre. Mikkel bøjede sig ned mod mig, og jeg hviskede sagte:
Hjælp Lise …
Vi blev kørt på hospitalet Mikkel havde brækket armen og fået en hjernerystelse. Han spurgte konstant sygeplejerskerne:
Hvordan går det med Jens? Hvordan har min ven det?
Senere kom en sygeplejerske:
Jens er død …
Mikkel blev dybt chokeret. Han kunne ikke deltage i begravelsen. Anne kom og fortalte, at Lises sorg var ubeskrivelig. Hun kunne slet ikke fatte, at Jens var væk, og hun stod knap på benene ved kisten.
Da Mikkel kom ud fra hospitalet, kørte han sammen med Anne til kirkegården. De stod længe ved min grav, og han lovede mig stille:
Bare rolig, min ven. Jeg skal nok tage mig af Lise, som du bad mig om …
To dage efter tog han hen til Lise, ringede på døren. Da hun så Mikkel, brast hun i gråd.
Hvordan skal jeg leve uden ham? Jeg kan ikke forstå at Jens er væk …
Lise, jeg har lovet din mand at hjælpe dig. Vi klarer det sammen. Du kan ringe, når du har brug for noget jeg skal nok kigge forbi.
Tiden gik. Lise blev lidt roligere, men hun frygtede hele tiden at miste barnet af sorg lægen advarede hende også. Mikkel kom forbi to gange om ugen købte ind, hentede hende på sygehuset, sørgede for vitaminer. Men Lise udnyttede ikke hans godhed, kun når det virkelig var nødvendigt.
Mikkel, jeg synes det er pinligt, du bruger så meget tid på mig.
Det gør mig ingenting, jeg har lovet Jens.
Mikkel havde blandede følelser for Lise. Hun var den kvinde, han altid havde drømt om men det hele var rodet og kompliceret.
Mens Lise kæmpede med sine graviditetsgener, forsøgte Mikkel og Anne igen med fertilitetsbehandling flere prøver, flere skuffelser. Deres barnløshed var en konstant smerte. Anne vidste ikke, at Mikkel hjalp Lise han forklarede intet. I sin telefon havde han Lise gemt under Velgørenhed, for han var nervøs for at Anne skulle opdage det.
Efter endnu et mislykket forsøg blev stemningen mere anspændt hjemme hos Mikkel og Anne. Hun skyldte ham for deres barnløshed, og han var mentalt langt væk.
Anne bemærkede, at Mikkel var fjern, stresset og kom ofte hjem sent uden forklaring. Hun mistænkte ikke utroskab, for deres forhold var ellers fint, og han havde ikke mistet interessen for hende.
Selvom Mikkels privatliv haltede, gik det stærkt på arbejdet. Han genoptog projektet, som han og Jens havde arbejdet på sammen, og endte med at skrive under på en stor kontrakt.
Lise blev mere og mere afhængig efterhånden som graviditeten skred frem. Hendes forældre boede langt væk hun havde ingen andre nær i København. Hun led af hovedpine, hævede fødder, men klagede sjældent til Mikkel.
En dag kom han med varer og fandt hende på en stige, i gang med at hænge nye gardiner op.
Jeg har lige vasket vinduet, sagde hun glad, og nu hænger jeg gardiner op.
Ned derfra! sagde Mikkel bestemt, mens han kiggede på hendes store mave. Hvis du falder, kan du slå barnet ihjel det er ikke for sjov.
Han hjalp hende ned fra stigen, og de kom tæt på hinanden Mikkel mærkede en sitren i kroppen.
Tak, Mikkel men hun måtte hurtigt på toilettet, kvalmen kom tilbage.
Han sukkede, tørrede sveden af panden og tænkte:
Kan Jens mon se det hele deroppe, hvor han er nu? Han bad jo selv om min hjælp
Næste gang spurgte Lise:
Jens, vil du hjælpe mig med børneværelset? Jeg har fundet nogle fine tapeter, som jeg har spottet på mine gåture.
Mikkel gik straks i gang med renoveringen han kunne ikke lade den gravide Lise gøre arbejdet selv. De var færdige med børneværelset. Mikkel følte sig konstant splittet hjemme var Anne deprimeret over barnløsheden, og hos Lise nærmede det sig fødslen.
Anne forsøgte at redde deres ægteskab ved at fokusere på sin karriere. Hun skrev artikler til magasiner, og et kendt blad tilbød hende en fast klumme, hvilket hun tog imod med glæde. Hun fik et godt honorar og kom hjem glad, med lækker mad og en flaske vin.
Har vi noget at fejre? spurgte Mikkel da han kom hjem.
Ja, jeg har fået en flot udbetaling vi skal fejre det. Jeg har ventet længe på den kontrakt.
De satte sig foran fjernsynet, hvor deres yndlingsfilm kørte, med vin og mad.
Pludselig ringede Mikkels telefon. Anne kiggede over hans skulder: Velgørenhed stod der. Mikkel hastede ud i køkkenet.
Hvad sker der? spurgte han stille.
Mikkel, undskyld jeg tror fødslen er gået i gang … Jeg har allerede ringet efter ambulancen.
Men er det ikke for tidligt?
Syv måneder det kan ske, sagde hun, mens han kunne høre hendes smerter.
Okay, jeg kommer til hospitalet.
Han trak hurtigt i tøjet Anne så bekymret på ham.
Skal du gå nu?
Ja, sagde han, mens han hurtigt fandt på en undskyldning. Det er chefen, der lige har ringet om noget velgørenhedsarbejde. Jeg forklarer senere du må tro på mig.
Men Anne troede ham ikke.
Velgørenhed? Chefen? Du lyver, Mikkel …
Mikkel skyndte sig ud til bilen og kørte mod Rigshospitalet. Da han kom frem, var Lise allerede kørt ind. Han ventede i to timer, indtil en sygeplejerske kom ud og sagde, Lise havde født en dreng. Han åndede lettet op og kørte hjem, fuldstændig udkørt.
Anne ventede vågen og borede blikket ind i ham hun kunne se han var både træt og udmattet.
Din velgørenhed har slidt dig op, sagde hun køligt.
Mikkel satte sig tungt i sofaen, stadig i overtøjet.
Ja, Anne, det har den … Lise har lige født en dreng. Jeg har lovet Jens at passe på hende. Hun har slet ingen, sagde han ærligt.
Jeg forstår. Nu falder brikkerne på plads … Og næste skridt er, du skal hjælpe Lise med hendes nyfødte, ikke sandt?
Ja, svarede han.
Det synes jeg ikke du skal. Jeg vil ikke finde mig i, at du bruger din tid på et andet barns behov, særligt når vi ikke selv kan få et og måske aldrig får. Jeg vil skilles, og du må gøre, som du ønsker. Måske møder jeg en anden og får barn med ham.
Mikkel kiggede målløst på hende hun gav ham skylden for barnløsheden.
Det er dit valg, Anne. Jeg må støtte Lise med hendes barn.
Tiden gik. Anne søgte skilsmisse. Mikkel flyttede ind hos Lise og hjalp med lille Jonas. Senere blev de gift, og to år efter fik de en datter sammen.
Tak fordi du læste med, og for din støtte. Alt godt fremover!
