Dagen før sommerferien foreslog min mand, at vi skulle tilbringe sommeren i hans forældres sommerhus ved Sjællands kyst. Vi har to børn: vores ældste, Aslaug, på ni, som lige er startet sommerferien fra skolen, og vores lille Julie på syv måneder, som ville have godt af den friske luft og naturen i stedet for den kvælende luft i København. Min mand overbeviste mig om, at hans forældre ville blive glade for at tilbringe tid med deres børnebørn, og de forstår helt, hvor krævende små børn kan være, så vi skulle ikke bekymre os om alt for mange krav fra deres side.
Jeg tænkte, det lød som den perfekte mulighed for hele familien til at få en dejlig sommer, og jeg sagde ja. Men som tiden gik, viste det sig, at jeg tog grundigt fejl…
Min mand, Henrik, og min svigerfar, Jørgen, blev ikke på landet. De tog tilbage til arbejde i København efter kun et par dage og kom kun tilbage til sommerhuset i weekenderne. Når de ankom, forventede de, at der blev serveret god mad, huset var rent, og meget gerne lidt ekstra hygge, så de kunne slappe af efter en travl uge. Hele ugen var jeg alene med børnene og min svigermor, Karen.
Aslaug kunne på få minutter få hele det lille hus til at ligne et bombet lokum, så jeg måtte hele tiden have øjnene på hende. Lille Julie krævede selvfølgelig en del, og ud over amningen skulle jeg også huske selv at spise og få lidt søvn, så jeg ikke mistede mælken. Jeg følte presset og stresset langt mere, end jeg havde gjort hjemme i byen.
Karen og jeg delte straks arbejdet mellem os: hun passede drivhuset og alt havearbejdet, mens jeg lavede mad og holdt huset nogenlunde. Vi blev enige om skiftevis at holde øje med børnene. Fordi Julie stadig vækkede mig om natten for at blive ammet, lagde jeg mig tidligt omkring klokken ni mens Karen stadig knoklede ude i haven. Hver aften, når børnene kom i seng, spurgte jeg hende, om jeg skulle hjælpe mere, men hun sagde altid nej.
Jeg holdt masken og troede virkelig, vi havde det godt sammen, Karen og jeg. Jeg troede, jeg havde gjort det rigtige.
Men jeg havde igen taget fejl. Alt blev klart, da Henrik kom ud i weekenden, trak mig til side og sagde, at hans mor var skuffet over mig. Hun havde fortalt ham, at hun var udmattet af alt arbejdet i haven og hun syntes, jeg bare sov og aldrig hjalp. Henrik gengav endda hendes ord: “En svigerdatter burde stå op mindst to timer før sin svigermor og gå i seng mindst to timer senere.”
Hun var også irriteret over, at jeg ikke redte børnenes senge efter middagsluren, som hun mente var usundt, og ikke i overensstemmelse med hendes opfattelse af, hvordan et hjem skulle være.
Måske er jeg ikke den perfekte værtinde, men jeg forstår ikke, hvorfor jeg skal slide mig op i haven bare for at gøre min svigermor tilfreds.
