For nogle år siden blev min ven Mads gift. Jeg må sige, han holdt ud længe Mads var allerede treogtredive år gammel på det tidspunkt. Han har altid levet for sig selv og var ærlig omkring, at ægteskab ikke sagde ham noget. Besøg hos forældrene, indkøb af mad til en hel uge, familiesammenkomster alt det anså han for at være spild af tid. Når venner og familie lavede sjov med ham, slog Mads det altid hen og sagde:
Jeg har min egen lejlighed og et godt job, hvorfor skulle jeg have en familie? Jeg klarer mig glimrende selv. Desuden har jeg min trofaste ven min hund Buster. Vi lever sammen uden nogen som helst bekymringer. Og kvinder? Dem har jeg i dag, i morgen er de væk.
Men før eller siden får livet bugt med de fleste, og sådan gik det også for Mads. Han faldt for en kvinde. Og hun var ikke hvem som helst… Hun var både klog og svær at fange, hvilket blot gjorde hende mere interessant for ham. Hun hed Freja, var niogtyve, skilt og uden børn, og de mødtes tilfældigt på en café i København.
Senere så de hinanden igen. Freja blev snart en del af Mads liv, og inden han så sig om, begyndte hendes tøj at fylde i hans klædeskab. Inden længe var hun flyttet helt ind. En aften, mens de sad i køkkenet og drak te, sagde Freja pludselig:
Mads, du har jo hentydet til ægteskab flere gange. Og ved du hvad, jeg tror faktisk, jeg gerne vil sige ja.
Mads kunne ikke for sit liv huske, at han havde foreslået det, men han kunne hverken be- eller afkræfte det. Han prøvede at tage snakken op, men Freja skiftede straks emne og begyndte at planlægge brylluppet.
Selvom det hele føltes lettere ude af kontrol, faldt Mads hurtigt til. Han måtte nok indse, at det liv som fri mand ikke kunne fortsætte evigt. Og trods alt Freja var en udmærket kvinde. Ét frit menneske mindre.
Det første år som ægtefolk var skønt, bortset fra småskænderier, som de fleste ægtepar nok oplever. Freja brød sig ikke om, at Mads af og til kom sent hjem eller havde drukket lidt for meget. Til gengæld holdt hun af og til kontakt med sin eksmand, og talte med ham om problemerne med sit nye ægteskab. Det brød Mads sig selvklart ikke om.
Freja forsvarede sig altid med, at man skal være venlig over for folk. En dag fejrede Mads sin chefs fødselsdag på arbejdet, og selvfølgelig kom han hjem godt beruset. Han lagde sig ind i det andet værelse og hørte, hvordan Freja snakkede med hunden.
Du er så snu, Buster. Alt hvad du laver, er at spise og sove. Ikke andet. Mindst ligesom din ejer. Nej, faktisk er du klogere end ham. Du siger ingenting, men forstår det meste. Din ejer vil ikke forstå noget. Hvordan kan man leve sådan?
Mads hørte det hele, og havde egentlig lyst til at rejse sig og fortælle Freja præcis, hvad han mente. Men det tog en anden drejning.
Han kom hjem fuld igen. Kan du heller ikke udholde lugten, Buster? Han bliver bare værre. Jeg kan ikke holde ud at se på ham længere. Jeg fortryder, jeg blev gift med ham. Første gang vi mødtes, virkede han almindelig, men nu ser jeg, han er en klaphat. Min eksmand var meget bedre. Han drak ikke, havde et godt job. Hvorfor forlod jeg ham egentlig? Nå ja, han var mig utro et par gange men sker det ikke for alle? Han kunne i det mindste give gode gaver og bede om tilgivelse. Han prøver stadig at overtale mig til at vende tilbage. Hvad skal jeg gøre, Buster? Dit svar bliver afgørende. Vis mig et tegn.
Pludselig trådte Mads ind i rummet. Han kaldte på Buster, så alvorligt på Freja, og sagde:
Hvis du tror, jeg har gået og drømt om familieidyl, så tager du fejl. Jeg har ikke brug for en kone og slet ikke en som dig. Det var dig, der listede dig ind i mit liv. Jeg kan ikke holde ud at se på dig længere. Du får en time til at pakke dine ting. Din eksmand venter nok på dig. Eller måske finder du bare en ny. Og for resten i morgen kan du indgive anmodning om skilsmisse.
I stedet for at forlade lejligheden med værdighed brød Freja sammen i gråd og undskyldte igen og igen. Hun gav Mads skylden og kaldte ham ufølsom, men han holdt fast, låste døren op og lod hende gå ud. Ude foran huset bestilte hun en taxi, satte sig ind og forsvandt ud i Københavns mørke.
