Birgitte blev gift i en ung alder, og da hun fik en søn som 23-årig, virkede det ikke som om hun havde den store lyst til at tage sig af ham. I stedet blev han parkeret hos mormor i Aarhus, mens Birgitte engang imellem sendte et par hundrede kroner, og nød livet sammen med sin mand, Jens. Efter to år tvang omstændighederne dem til at hente knægten hjem igen, men Birgitte nægtede at se ham som sin egen og holdt en god afstand. Hun smed ham i vuggestue, og senere i børnehave, hvor han blev drillet og knap nok kunne lære sine egne bukser at kende.
Forældrene blandede sig ikke meget i hverken opdragelse eller lektielæsning, og da skolen forsøgte at få dem involveret, reagerede Jens selvfølgelig med et temperament, der kunne måle sig med stormen på Vestkysten. Da drengen, Søren, omsider blev færdig med skolen, sendte Birgitte ham ud på arbejde i en fabrik i Odense. Her mødte han Anna-Marie, og sammen fik de et toværelses af fabrikken noget man nærmest kun hører om i gamle danske film. Birgitte forblev ret kølig overfor sine børnebørn og sendte kun penge til dem i ny og næ, som ved fødselsdage eller til jul.
Da Birgitte endelig ramte pensionsalderen, mente hun det var på sin plads med en stor fest. Omhyggeligt bad hun Søren om at bruge de penge hun sendte på mad og pakker til børnebørnene. Søren og Anna-Marie sendte børnene ud til farmor i landsbyen, så der ikke var noget, der skulle gå galt, og de stressede rundt for at gøre klar til den store aften. Da Birgitte kom, blev hun modtaget med åbne arme, og gæsterne festede igennem til langt ud på natten selvfølgelig med frikadeller og kartoffelsalat.
Men da gæsterne var gået, forklarede Birgitte, at hun desværre måtte smutte tidligere og derfor ikke havde tid til at se børnebørnene, når de vendte hjem fra mormor. Helt i Birgittes stil efterlod hun blot et lille stykke lagkage, som Søren og Anna-Marie måtte dele. Søren følte sig særdeles ramt af det kølige optrin.
En uge efter ringede Birgitte igen og fortalte, at hun skulle opereres på hospitalet, og bad Søren komme med lidt ting til hende. Søren afviste hende iskoldt og forklarede, at han og Anna-Marie skulle til Mallorca noget Birgitte i øvrigt allerede vidste. Han foreslog hende at prøve lykken hos Jens.
Til sidst sagde en ven til Birgitte, at verden altså ikke drejer rundt om hende alene, og at hendes søn nu satte sig selv og sin egen lille familie først.
