Bussen, som skulle have kørt, dukkede aldrig op. Lise, der for længst havde opgivet håbet, forlod stoppestedet og besluttede at prøve at praje en bil i stedet. Men ingen ville holde ind.
Hun var lige ved at ringe efter en taxa, da en sort, dyr bil pludselig bremsede op ved siden af hende. Vinduet gled ned, og bag rattet sad en mand med briller. Lise sprang med det samme på hans tilbud om at køre med. Hun kiggede nærmere på chaufføren og sagde så: “Du ligner virkelig min første mand. Som to dråber vand
Manden smilede og tog brillerne af. Lise blev helt paf. “Nå men hej, Lise. Hvordan går det?” sagde hendes eksmand og tog langsomt brillerne på igen. “Hvordan har du det?” spurgte Lise, lidt forvirret. “Selvom jeg nok ikke burde spørge det er jo ret tydeligt. Du lever et ret lækkert liv. Du har sikkert fundet en eller anden rig kvinde.”
Du ville aldrig gætte det,” svarede Henrik. “Mener du, at du blev gift med en fattig kvinde?” prøvede Lise igen. “Igen forkert gættet,” svarede han. “Så har du måske adopteret en forældreløs?” “Lise, jeg har ingen kone. Jeg har boet alene, siden vi gik fra hinanden.”
“Hvordan kan du det? Hele ti år alene?”
“Ja.
“Arh, det kan ikke passe. Bor du bare med nogen og kalder det for noget andet?”
“Nej, heller ikke det.”
“Så lever du bare, som du selv vil?”
“Du tager fejl. Men jeg er slet ikke klar til at gifte mig igen.
“Hvorfor ikke? Er du virkelig glad uden en kvinde? Husker du ikke vores aftener sammen…”
“Jeg har glemt det hele. Jeg prøver faktisk helt at lade være med at tænke på det. Jeg havde det fantastisk, lige efter vi gik fra hinanden.
“Så du siger, at jeg forhindrede dig i at være lykkelig?”
“Ja, hvis jeg skal sige det ligeud, og håbe du ikke tager det ilde op. Jeg kender dig jo. Kan du huske mine vaner?”
“Sig det nu bare, jeg bliver ikke fornærmet. Det hele ligger bag os alligevel. Men hvorfor kunne du ikke have råd til sådan en dyr bil, dengang vi var sammen? Brændte jeg alle dine penge af?”
“Tværtimod. Du sparede altid for meget. Nu lever jeg jo af noget, du aldrig kunne fordrage jeg arrangerer bryllupper.
“Så du droppede det tidligere job og har scores penge på alle de bryllupper?”
“Jeg laver store bryllupper for kendte folk, det kaster fint af sig.
Virkelig? Jeg tror næsten ikke på dig.
Du må forestille dig det.
Da du var sammen med mig, tjente du slet ikke så meget. Hvorfor nu?
Lad være med at starte på det der. Lad os sige, du ikke aner det.
Nej.
Du lod mig aldrig forfølge den vej. Hver gang jeg skulle til et bryllup, blev du jaloux. Du tjekkede altid min mobil troede, jeg var sammen med en anden.
Du kunne da bare sige det at du skrev taler til bryllupper!
Du var jaloux på mig selv over brudene.
Du kunne jo selv se, hvordan de kiggede på dig. Jeg tror nu, du finder på det hele for at drille mig, sagde hun, mens hun vendte sig væk.
Du bestemmer selv, hvad du tror, svarede Henrik og bremsede bilen. Bor du stadig på anden sal?
Ja, sagde Lise, men fortæl mig én ting hvorfor er du stadig alene? Du forlod mig vel for en anden.
Han tog brillerne af og kiggede hende alvorligt i øjnene.
“Da vi gik fra hinanden, var der ingen anden. Jeg gik, fordi det var det rigtige for mig. Og ved du hvad? Det var det bedste valg jeg nogensinde har taget. Der er ingen grund til at blive ved dem, der hverken støtter eller sætter pris på en.
Lise steg ud af bilen og smækkede døren så hårdt, hun kunne. Hvad betyder mest for dig i et forhold?
