Manden, Jens Sørensen, havde altid opdraget sin datter alene. Hans største ønske var, at hun skulle vokse op og blive et ordentligt og anstændigt menneske. Han sparede aldrig på noget, men arbejdede hårdt hver dag for at give sin datter alt, hvad hun havde brug for. Livet var ikke let for Freja, for hendes mor var gået bort, da hun stadig var helt lille.
Freja mærkede ofte sorgen over den måde, hun måtte leve på. De andre børn drillede hende i skolen, og hun blev tit ked af det og urolig. Jens trøstede altid sin datter og forklarede, at livet til tider tog uventede drejninger. Hans kærlighed til Freja var urokkelig, og netop i svære stunder viste han hende sin omsorg på en særlig varm måde.
Frejas yndlingshøjtid var nytårsaften. Hun så altid frem til denne aften og drømte om, at alle hendes ønsker ville gå i opfyldelse. Skolen gav hvert år små gaver til eleverne i dagens anledning, og børnene klædte sig ud i flotte kjoler og kostumer. Jens havde altid udfordringer med pengene, men han gjorde sit bedste for at Freja skulle føle sig ekstra speciel. En nytårsaften købte han hende en vidunderlig kjole, og Freja blev festens midtpunkt, beundret af alle sine klassekammerater. Hun var lykkelig og takkede sin far igen og igen.
Årene gik, og Freja voksede til. Da hun var færdig med gymnasiet, flyttede hun til København for at studere på universitetet. Hendes liv formede sig som hun ønskede, for Freja var altid flittig og klog. Oplevelserne i storbyen påvirkede hende meget. Hun begyndte at vægte penge højt og blev mere beregnende. Freja begyndte at omgås mænd, der gerne ville forkæle hende med dyre gaver og middage på fine restauranter.
Da Freja blev gravid og forberedte sig på brylluppet, følte hun sig utrolig heldig hendes kommende mand var velhavende. Men hun overvejede slet ikke at invitere sin far eller resten af familien til brylluppet. I stedet skrev hun en besked til Jens, hvor hun bad ham blive væk, fordi festen kun var for velstående folk og dét mente hun ikke, han var.
Jens blev meget såret af hendes behandling. I årevis havde han givet alt for sin datter, hjulpet og støttet hende i alle situationer. Fortjente han virkelig at blive behandlet så ligegyldigt? Efter mange overvejelser besluttede Jens alligevel at tage til byen.
Da tiden kom til at modtage gæsternes lykønskninger, gik Jens hen til Freja. Han gav hende en lille buket blomster, kyssede hende på panden og ønskede hende held og lykke. Derefter gik han bare sin vej. Freja stod tilbage som forstenet, skamfuld over sin opførsel. Hun indså, hvor forkert hun havde handlet mod den allernærmeste person i sit liv.
Med tårer i øjnene løb Freja efter sin far, bad om hans tilgivelse og lovede, hun aldrig ville lade penge stå i vejen for kærligheden igen. Hun lærte, at de dybeste bånd i livet ikke må brydes for noget materielt; den ægte rigdom findes i hjertet.
