Mine venner, Mads og Birgitte, bor tæt ved havet. Sidste sommer skulle parret til barnedåb, hvor Mads skulle være gudfar. Efter ceremonien i kirken, som det ofte er traditionen, blev der holdt en fest. Der mødte de Mads bedsteforældre. Hele aftenen snakkede bedsteforældrene begejstret om, hvor heldig deres barnebarn var med en gudfar som Mads. De var stolte af at have så god en mand i familien, som de slet ikke kunne få armene ned over.
De elskede især at Birgitte og hendes mand boede så tæt på havet.
“Sikke en fantastisk gudfar,” gentog bedstemor hele tiden. “Og han bor lige ved havet det er da skønt! Nu har vi da nogen at besøge ved vandet. Så slipper vi for at leje sommerhus det er ren luksus! Hvor er du dejlig, Mads, hvor er vi heldige at være i familie med dig!”
Man må sige, bedstemor holdt sit løfte. Hun dukkede faktisk op få uger senere. Mads var blevet ringet op af fadderens far, Knud, og spurgt om forældrene kunne komme og overnatte tre-fire nætter. Efter lidt snak frem og tilbage, besluttede Mads og Birgitte at tage imod gæsterne det føltes forkert at sige nej. Problemet var bare, at det var midt i højsæsonen og både Mads og Birgitte arbejdede fuldtid, så det passede ikke specielt godt. Birgitte måtte endda tage fri fra arbejde for at tage sig af gæsterne ordentligt.
Gæsterne kom, opholdt sig et par dage, nød stranden og solen, og rejste så videre med stor taknemmelighed.
Men med tanke på, at de kun har en lille lejlighed med to værelser, besluttede Birgitte at sige pænt nej tak næste gang bedstemor skulle få lyst til et spontant strandbesøg. Når venner og faddere kom forbi, var de altid glade men forældrene, det blev ganske enkelt for meget, især når der skulle spares lidt penge til vinteren, fordi det er dyrt at bo ved havet.
Da jeg hørte om oplevelsen, var der en ting, der undrede mig. Vennernes forældre, begge for længst fyldt tres og med voksne børn og børnebørn, valgte de virkelig at udnytte familieforholdet for lige at få en billig badeferie?
Ja, det gjorde de vist. Og de lovede ovenikøbet, at de snart kommer tilbageMen måske var det sådan, familier var lidt besværlige, indimellem påtrængende, men for det meste fyldt med kærlighed. For da efteråret kom, og lejligheden ved havet blev stille igen, sad Mads og Birgitte på altanen og lo over bedsteforældrenes evige begejstring og de lange badeture. De kom til at savne liv og latter, selv om de kun havde håbet på ro.
Og måske, tænkte Birgitte, var det alligevel værd at åbne døren engang imellem for i længden var det livets små besøg, spontane og klodsede, der gjorde deres hjem ved havet til lidt mere end bare et sted at bo.
