Min ven, Jens, 42 år, har fundet sig en kone. Han siger, hun er en fantastisk rengøringsdame og virkelig god til at lave mad, og resten interesserer ham ikke.
Jeg har kendt Jens, siden vi var børn. Vi boede i samme opgang og var selvfølgelig nære venner. Da vi blev teenagere, begyndte vi bare at hænge ud sammen og tage ind til centrum i Odense. Der gik vi rundt i gågaden eller sad bare på en bænk og snakkede. Vi tog ikke forhold til piger alt for seriøst det betød mere, hvordan drengene reagerede: vi ville ikke tabe ansigt foran hinanden.
Senere aftjente jeg min værnepligt, mens Jens på en eller anden måde slap udenom. Efter militæret fik jeg et rigtigt job og blev gift. Min kone og jeg var sammen i ti år, og vi fik to børn. Men så indså vi, at vi var blevet fremmede for hinanden. Skænderierne blev hyppigere, og vi blev enige om, at det var bedst at gå hver til sit. Snart blev vi skilt.
To år senere, nu som fri mand, mødte jeg tilfældigt Jens igen. På de tolv år var han forandret meget han havde taget en del på.
Vi satte os på en lille café og begyndte at tale om livet. Det viste sig, at Jens også var blevet skilt og var på jagt efter en ny kvinde. Et år gik. Jeg mødte en dejlig kvinde, og vi blev hurtigt gift.
Lidt efter tilfældigvis stødte jeg ind i Jens igen, og nu havde han også fundet en partner. Men hvis jeg skal være ærlig, så brød jeg mig ikke om hans kone. Hun var en temmelig stor kvinde.
Hvad faldt du for hos hende? spurgte jeg.
Jens svarede, at hun var fantastisk til at holde huset og lave mad.
Og vigtigst af alt hun giver mig fred! Jeg kan sidde i ro og mag, drikke min øl og se fodbold, og tage på værtshus med drengene. Hun er den perfekte kvinde. Hun forbyder mig aldrig noget.
Det overraskede mig faktisk. For mig betød en partner noget ganske andet. Selvfølgelig er det dejligt, at ens kvinde kan lave god mad og holde huset det sætter jeg også pris på. Men det allervigtigste for mig er, at vi elsker hinanden.
For nogle handler det mest om god mad og et rent hjem. For mig handler det om, at vi to har et fællesskab, respekterer hinanden og følges ad på livets vej. Når man deler interesser, bliver parforholdet både sjovere og stærkere. Min kone og jeg laver ofte mad sammen og hygger os med at gøre rent. Det bringer os tættere sammen.
Når to cykler sammen i samme retning og træder i pedalerne samtidig, er chancen for at komme lykkeligt i mål meget større.
Nogle gange glemmer vi, at det vigtigste i livet ikke kun handler om præstationer og pligter men om at forstå hinanden, grine sammen og hjælpe hinanden fremad. Elsk og respekter hinanden så kan selv modvind føles som medvind.
