Jeg havde aldrig troet, at det her ville ske for mig. I går havde min mand et rigtigt vredesudbrud.
Han har altid været utrolig rolig, så hans temperament overraskede mig virkelig. Han har aldrig bandet i mit nærvær før, men denne gang…
Jeg har altid tænkt, at jeg var heldig med en så afbalanceret mand. Vi har kun været gift i to måneder, men har kendt hinanden i tre år alt har været super godt. Han har altid været omsorgsfuld, har aldrig talt grimt til mig eller råbt. Og vi har nærmest aldrig haft et skænderi.
Det holdt indtil i går.
Han har altid været helt vild med mit lange hår, han sagde endda, at det tænder ham. Men da han i går så hår på sofaen, flippede han fuldstændig ud. Jeg var virkelig chokeret.
Han begyndte at råbe, kaldte mig klam, sagde at jeg ikke kunne finde ud af at rydde op efter mig selv! Men, helt ærligt, man taber jo bare lidt hår det sker for alle kvinder.
Han beskyldte mig også for at lave ingenting hele dagen, og påstod, at jeg ikke engang kunne gøre rent efter mig selv, mens han knokler på arbejde!
Hvis jeg ser det igen, bliver det direkte til skilsmisse! brølede han.
Jeg blev helt målløs. Jeg vil jo gerne have børn med ham og har allerede tænkt på vores gamle dage sammen, og nu siger han, at han vil skilles på grund af et hårstrå. Jeg knækkede fuldstændigt sammen og græd det var faktisk første gang, jeg græd på grund af ham, selvom vi har været gift i to måneder… Hvad skal der nu ske? Jeg kan jo ikke bare tage afsted…
Nu vil han ikke engang tale med mig. Jeg er virkelig bange for, at hvis jeg åbner munden, så mister han fuldstændig besindelsen han er så vred! Er det egentlig normalt at være bange for sin egen mand?
Nu tør jeg ikke engang tørre mit hår. Jeg går hjem helt nervøs og forestiller mig, at der står en kuffert med mine ting ved døren.
Hvad i alverden skal jeg gøre?
