I burde have ordnet min lejlighed, ikke spildt penge på ferier!
Min svigermor er dybt fornærmet over, at vi tog på ferie og lod være med at betale for hendes meget nødvendige istandsættelse. Hendes lejlighed er ellers ganske fin, nydelig stand det handler altså udelukkende om hendes egne luner. Alligevel ser hun os som sin personlige sponsor, selvom hun udmærket selv kunne have taget dankortet frem.
Min mand, Henrik, og jeg har altid været sparsomme. Vi slæber rundt på et boliglån og har to teenagere, Marie og Alberte, der ikke spiser os ud af huset, men sætter os pænt på prøve. I alle vores år sammen var det først denne sommer, vi overhovedet fik sneget os væk.
Førhen var ferie noget med et slidt telt i Gribskov eller en regnfuld weekend i et lejet sommerhus ved Horsens Fjord. Vores piger havde endnu ikke set andet end Hirtshals og den lokale kiosk, så vi lagde alle øre i sparegrisen og købte en rundrejse til Italien. Vi levede af havregrød længere end godt var, men altså, det var det værd.
Min svigermor, Ingelise, gjorde det klart straks efter brylluppet: Hun skulle ikke sidde barnepige for børnebørn. Det brugte jeg nu ikke meget energi på at diskutere, det er jo hendes ret. Derfor blev det mine forældre, der måtte lægge hjem til alle weekendbesøg og ferier, mens Henrik og jeg sled vores cykler op på arbejde. Jeg bebrejdede hende aldrig. Hun har jo haft nok i at opdrage Henrik, hvilket næppe har været lige ud ad landevejen. Nu er hun gået på folkepension, og skal have lov til at hvile benene.
Ingelise har travlt som aldrig før. Hun har meldt sig ind i svømmeklub, tager rundt på udstillinger og busture ja, der er mere gang i hende end på Strøget en lørdag. Men økonomien? Tja, den skulle helst have lidt tilskud af børnene. For hendes del var det ligegyldigt om vi betalte af på lån, madpakker eller børns konfirmation; mors projekter skulle nok komme først.
Hver weekend blev Henrik sat i sving: Hænge hylder op, samle IKEA-møbler (og ja, det er også i Danmark!), ordne altanen. I år valgte Ingelise så at hun ville have frisk maling på væggene. Vi ville da også gerne have et nyt badeværelse, men nogle gange må man jo vælge sin kamp. Desuden, for fem år siden malede vi det hele det ligner stadig et boligmagasin.
Vi fortalte ikke Ingelise, at vi skulle til Italien det var ikke, fordi vi skulle ud og stjæle memes, vi ville bare gerne undgå drama. Så vi låste døren og kørte afsted.
Men selvfølgelig under vores fravær mødte hun op foran vores hoveddør. Da hun ikke kunne komme ind, ringede hun til Henrik, og han sagde ærligt, at vi var i Italien. Hun lagde røret på. Da vi kom hjem, ramte stormen: et regulært dansk tordenvejr!
I kunne da have advaret mig! Hvor har I i øvrigt fået penge fra? I skulle have renoveret min lejlighed istedet for at ligge på italienske strande.
Henrik, som ellers har et ben i hver lejr, svarede for første gang noget igen. Han gjorde det krystalklart; hun havde altså intet krav på vores feriekonto.
Siden den dag har Ingelise nægtet enhver kontakt ingen opkald til Henrik, ikke engang en sms til børnebørnene. Til gengæld kan vores telefon ikke få fred for resten af familien, der skælder ud. Men Henrik og jeg sidder ikke og skammer os. Mine forældre bakker os op. Man skal vel ud og opleve Europa, så længe man stadig synes, det er spændende især når svigermor hellere vil have nyt tapet end at passe sine børnebørn.
