Skikkene i min mands familie gør mig syg jeg kan ikke tage på besøg hos dem.
Jeg kan slet ikke tage på besøg hos mine svigerforældre. Jeg får kvalme af nogle af deres vaner. Jeg kan ikke holde det ud; det vækker direkte væmmelse, når jeg skal sidde med ved deres bord. Jeg kan sagtens tale med dem, men jeg kan simpelthen ikke holde ud at spise sammen med dem. Min mand ser slet ikke det store problem, og min svigermor mener bare, at jeg er sart som en prinsesse og altid gør alt forkert.
Min mand og jeg, tak og lov, bor for os selv. Desværre bor vi ikke langt nok fra hans forældre til, at jeg kan nøjes med at tale i telefon med dem, så jeg må tage på besøg. Hver gang er det et stressmoment for mig, og jeg prøver at finde på en undskyldning for at blive væk. Egentlig har min mand en ganske almindelig familie far og mor, begge i arbejde, begge uddannede. Deres hjem er pænt og hyggeligt, og der virker ordentligt, men lige så snart de sætter sig til bords, kryber det ned ad ryggen på mig. Jeg er nok lidt kræsen, skal det siges: jeg tager aldrig en bid med samme ske som min mand, hvis han har slikket på den. Det kan jeg ganske enkelt ikke, hvor meget jeg end prøver…
Med tiden er min mands vaner blevet mindre forstyrrende for mig, fordi han er så tæt på mig, men med hans forældre kan jeg slet ikke vænne mig til det. Hos dem er alt meget jordnært. For eksempel blander min svigermor salaten i en fælles skål, smager på den, slikker skeen, og sætter den tilbage. Dét er altså adr.
Eller hvis de drikker snaps, og jeg har taget mit eget glas vin så tager min svigermor uden videre mit glas for lige at smage. Hvorfor dog det? Det er da ikke hygiejnisk. Vi er trods alt ikke nært beslægtede. Jeg forsøger diskret at bytte mit glas ud bagefter, men det lykkes ikke altid. Min svigerfar plejer også at drille mig hele aftenen, somme tider så det næsten rammer under bæltestedet. Min mand blander sig, men det ændrer ikke på situationen.
Min svigermor har desuden den ejendommelige vane at hælde resterne fra tallerkenen tilbage i gryden. Hvis hun for eksempel har varmet suppe og ikke spist op, hælder hun resterne fra tallerkenen tilbage i gryden og sætter det i køleskabet så længe der ikke er fløde eller creme fraiche i. Det sker for al maden, også salaterne, som gæsterne har haft til overs på deres tallerken efter en fest. Derfor spiser jeg aldrig andet end nylavet mad, når jeg er der. Ellers er der god risiko for, at det er rester fra andres tallerkener.
Hun har også den mærkelige vane lige at spytte lidt på panden for at tjekke, om den er varm nok, inden hun steger noget. Der er jo tusind andre og mere hygiejniske måder at gøre det på. Men min svigermor siger, at ved den temperatur er der ikke noget, der kan overleve, så det er lige meget. Men jeg bliver bare dårlig, og jeg har svært ved at glemme det, når jeg først har set det.
Det værste var alligevel dengang, hvor jeg oplevede, at de lod hunden slikke tallerkenen ren. Efter endnu et godt traktement, hvor der var kartofler og gullash tilbage i skålen, blev den sat på gulvet, og hunden fik fornøjelsen. Bagefter kom skålen bare op i vasken sammen med alt det andet service.
Der blev det for meget for mig, og jeg sagde, at jeg ikke kunne klare at spise af en tallerken, som hunden lige havde haft snuden i. De så bare på mig, som om jeg var merekelig, og forsikrede om, at alting jo blev vasket grundigt. Det ændrer bare ikke på, at hunden ikke burde spise af folks tallerkener. Jeg foreslog spøgefuldt, at hvis der ikke var noget problem, kunne jeg jo bare vaske hundens skål og spise af den. Min svigermor blev meget såret over det. Men sådan var logikken jo blev skålene vasket, var det vel det samme. Senere mente min mand, at jeg var gået for langt, men jeg synes nu stadig, jeg havde ret.
Nu har jeg slet ikke lyst til at tage på besøg hos mine svigerforældre. Eller også skal jeg tage min egen mad med men så bliver stemningen ødelagt, og min svigermor bliver sikkert såret. Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg vil heller ikke stille min mand i en vanskelig situation; hvis jeg ikke tager med, bliver han så ked af det. Men jeg kan bare heller ikke holde ud at tage med, for jeg bryder mig virkelig ikke om det.
Jeg drømmer om at flytte til en anden by et sted i Danmark for at undgå at skulle besøge min svigermor. Så kunne jeg nøjes med at ringe til hende og slippe for flere mærkelige middagsborde.
