Min pige, skal jeg forvente dig på søndag? spurgte jeg min datter. Selvfølgelig, svarede hun.
Jeg gik hele dagen og gjorde klar til børnene. Jeg ville så gerne forkæle dem med noget lækkert. Jeg gjorde rent over det hele og puttede det fine stel på bordet. Alt var klar, jeg skulle bare vente på gæsterne. Men tiden gik, og ingen dukkede op til den aftalte tid. Jeg begyndte faktisk at bekymre mig, om der var sket dem noget. Jeg havde tænkt at give børnene en pæn portion penge jeg vidste jo, de drømte om en ny bil. Så jeg tog min telefon og ringede til min datter. Hun tog den og sagde søvnigt:
Mor, jeg havde fuldstændig glemt, at vi skulle komme i dag. Mener du det? Jeg har brugt to hele dage på at gøre klar til jer og oven i købet er det min fødselsdag i dag. Åh mor, vi skal nok komme i morgen. Jeg har bare haft så travlt, det gled helt ud. Det skal du altså ikke tage dig af.
Efter jeg havde lagt på, fik jeg det virkelig skidt. Jeg ryddede alt det, jeg havde forberedt, væk. Jeg pakkede min taske, tog de penge jeg ville give børnene, og så tog jeg på ferie ved Vesterhavet. Det blev faktisk en helt fantastisk ferie. En dag i parken kom en mand hen til mig og inviterede mig på kaffe. Han hedder Philip, tidligere dommer. Det var overraskende nemt og rart at snakke med ham. Han kunne fortælle spændende historier, og jeg kom også til at åbne op om mit eget liv.
Vi blev faktisk virkelig glade for hinanden. Inden jeg skulle hjem, spurgte Philip, om jeg ikke havde lyst til at flytte sammen med ham. Jeg har en dejlig lejlighed og en god pension. Vi kan gå i biografen, tage på små ture og bare nyde livet sammen. Jeg var virkelig i tvivl. Jeg har jo børn og børnebørn. Og hvad med dem… De har jo deres eget liv nu. De kan altid besøge os, sagde Philip beroligende. Og lige der kom jeg i tanke om, hvordan min datter havde opført sig, og jeg sagde ja.
En uges tid efter kom jeg hjem igen. På min hoveddør hang der en seddel med efterlysning efter en kvinde. Det er da dig, de leder efter, ikke? spurgte Philip. Det må være min datter, svarede jeg. Vidste hun ikke, du var taget på ferie? Nej, det havde jeg faktisk ikke fortalt hende.
Lige pludselig stod min datter på trapperne. Mor, hvor har du været? Vi har ledt overalt efter dig! Jeg har været på ferie, skat. Jeg kan vel også have mine egne ting og bekymringer. Og det her er Philip. Han og jeg har besluttet os for at flytte sammen. Jeg forstår ikke…? Tag det roligt, der er ikke noget galt. Vil du ikke bare have, at jeg er glad? Jo, selvfølgelig vil jeg det. Godt. Kom, jeg har nogle småting med hjem fra turen, du skal se. Tør du selv tage sådan et spring?
