Forældrene til Asger var bestemt ikke begejstrede for hans valg af partner, og de gik straks i aktion: de smed ham simpelt hen ud hjemmefra. På trods af det blev Asger stålsat ved sin beslutning om at være sammen med Dorte, som han havde mødt på universitetet og var blevet håbløst forelsket i. Problemet var bare, at Dorte bestemt ikke passede ind i det pæne selskab, Asgers forældre selv havde vænnet sig til og de havde regnet med, at han ville følge deres klassiske traditioner og gifte sig med hende, de havde udset.
Da Asgers forældre fandt ud af forholdet, gik de helt grassat og tyede ovenikøbet til håndgribeligheder over for deres uønskede svigerdatter i forsøget på at holde hende væk fra deres søn. Det blev for meget for Asger, der til sidst betroede sig til sin mor om det hele hvilket udløste et skænderi af en anden verden og resulterede i, at hans far blev smidt på porten for ikke at ville rette ind efter konens vilje.
Asger havde ærlig talt ikke så mange alternativer, så han flyttede ind på Dortes kollegieværelse. Da de begge var enige om, at det her var mere end en tilfældig forelskelse, spildte de ingen tid og blev hurtigt viet på Københavns Rådhus. Livet var på ingen måde uden benspænd, men med opbakning og støtte fra både Dortes forældre og hendes moster, lykkedes det dem at stable et liv på benene sammen. De fik job, lejede en hyggelig lejlighed på Nørrebro og endte endda med at skyde en succesfuld lille virksomhed i gang.
På trods af karriere, børnebørn og det hele, var Asgers forældre stadig kølige som en forårsdag i Thy, og nægtede endda at anerkende deres egne børnebørn. Til gengæld voksede båndet til Dortes familie kun stærkere. Det var faktisk med hjælp fra Dortes onkel, at de endelig fik råd til at købe deres helt egen ejerlejlighed. Med tiden begyndte familierne så småt at tø op, komme på kaffe og kage og lægge det gamle drama bag sig.
Men selvfølgelig kan man ikke få det hele for pludselig opstod der ballade med Dortes svigermor. En dag, efter arbejde, kom Asger og Dorte hjem og fandt deres mindste søn hulkende i hjørnet: han havde nægtet at spise sin leverpostejmad, og bedstemor havde givet ham en på låget. Asger prøvede at overtale sin mor til at holde fingrene fra børnene, og det lod til, hun havde forstået det lige indtil næste dag, hvor hun så gentog seancen. Her besluttede Dorte, som ikke just længere var den ydmyge pige fra Lolland, at nok var nok. Hun tog bladet fra munden og truede svigermor med, at det blev hendes eget brækkede arm næste gang, der blev lagt hånd på børnene.
Senere samme dag, da Asger og hans far trådte ind ad døren, satte Asgers mor i gang med et sandt teaterstykke, hvor hun forbed sin voldsomme skade. Men familiens yngste blev modigt dagens helt og forklarede, hvordan det hang sammen. Asger og hans far måtte nu erkende, at skylden lå hos moren og gav hende en alvorlig opsang. Asgers far, som allerede havde mistet sin søn en gang på grund af konens temperament, frygtede, at fortiden ville gentage sig. Til sidst gik sandheden op for Asgers mor: hun måtte vælge sine kampe med større omhu og lære, at der var grænser for selv en dansk mormors magt, hvis man ikke vil ende til eftermiddagste alene.
