Anne og hendes mand, Mads, levede et lykkeligt ægteskab, indtil hun blev gravid. Selvom Anne ikke blev overrasket over nyheden om, at hun ventede tvillinger, da det lå til familien, blev Mads helt knust da han hørte det. Deres families trygge hverdag begyndte hurtigt at smuldre; Mads trak sig mere og mere væk fra Anne, og begyndte tilmed at have en affære med Annes bedste veninde, Rikke.
Mens Annes fødselsdato nærmede sig, blev Mads fravær tydeligere for hver dag der gik. Han hverken besøgte hende eller ringede til hende, mens hun lå indlagt på Rigshospitalet, og Anne følte sig svigtet og utryg med tanken om fremtiden for sig selv og de ufødte børn. Da hun lå på operationsbordet, festede Mads i stedet med en anden kvinde i deres egen lejlighed i Nordvest.
Da Anne blev udskrevet, stod hun pludselig på gaden – Mads nye kæreste var allerede flyttet ind i deres hjem. Anne havde ikke andet valg end at bede sin mor om hjælp, men moderen svarede med hårde ord og mente, det var hendes eget ansvar at forsørge børnene.
Efter at have følt sig forladt af dem tættest på sig, sprang hendes underbo Ester til og tilbød Anne og tvillingerne et værelse i sin lejlighed på Amager. Her fandt Anne tryghed og begyndte at arbejde i flere forskellige jobs for at klare dagligdagen, indtil der var penge nok til at betale regningerne hver måned. Hun stod op hver morgen før solopgang, susede af sted til arbejde, besøgte sine børn i frokostpausen og vendte først hjem ud på natten. Sådan fortsatte det i lang tid.
Gennem stædighed og hårdt arbejde fik Anne langsomt skabt stabilitet for sine børn. Hun fandt ny styrke i venskabet med Ester, som endte med at blive en større støtte end hendes egen mor nogensinde havde været. Til sidst tog Anne det svære valg at afbryde kontakten til sin mor, der aldrig viste nogen forståelse eller fortrydelse.
Da tvillingerne blev store, valgte de at bryde forbindelsen med deres far, og Anne følte lettelse over at kunne beskytte dem fra hans svigt. Hun tog ansvaret for at opdrage dem til at blive gode, stærke og ansvarsfulde mænd.
På trods af smerte og forræderi lykkedes det for Anne gennem viljestyrke og udholdenhed at skabe et kærligt hjem for sine børn og bevise, at hun kunne give dem både omsorg og støtte uden nogensinde at have brug for en mand eller sin mors hjælp.
