Du ved godt, jeg mødte Anders for cirka et år siden, ikke? Han kom og lagde hovedet på skrå, fortalte mig hvor trofast og dedikeret han var at han havde de reneste følelser for mig. Og på mange måder lignede vi faktisk hinanden ret meget på det tidspunkt. Vi havde begge haft forfærdelige ægteskaber bag os, og vi trængte begge til støtte og lidt forståelse. Jeg troede virkelig, at vi var lige gode om det venskab men det viste sig bare, at manden var et vaskeægte udnyttelsesmenneske. På alle tænkelige måder.
Mine veninder advarede mig flere gange mod at flytte ham ind eller give ham for meget plads i mit liv. Men jeg vil jo altid helst tro det bedste om folk, så jeg nægtede at høre efter. Jeg synes heller ikke, det var noget mærkeligt i, at han selvom han var i starten af trediverne ikke havde et fast job. Han levede jo nærmest fra hånden til munden havde ikke engang styr på kørekort eller noget som helst. Men for mig handlede det hele bare om det romantiske, og alle de rationelle tanker blev skubbet langt væk. Jeg tænkte virkelig med hjertet, ikke hovedet, som en fjollet teenager.
Men det hele ændrede sig ret hurtigt, da han en aften ikke kom hjem. Og næste morgen fandt jeg ud af, at mine penge fra kommoden var væk. Altså, så vågnede jeg ligesom op. Det her er altså, hvad jeg har været igennem.
Jeg prøvede faktisk endda at hjælpe ham lidt: forsøgte at skaffe ham et job, han spiste hos mig hver dag, jeg købte nye skjorter og bukser til ham. Vi tog ud og spiste på caféer og gik i shoppingcentre, steder han aldrig før havde været. Overfor familie og venner var han altid høflig og artig, aldrig nogen ballade eller drama. Jeg troede virkelig på, at han ville ændre sig og komme på rette spor.
Men jeg tog grueligt fejl. Jeg var helt slidt ned til sidst blev jeg nødt til at smide ham ud af min lejlighed. Og han var kold i røven, ville ovenikøbet have min gamle iPhone med sig, som jeg havde givet ham, men jeg sagde, at han kun kunne tage det med, han selv havde slæbt ind.
Følte jeg mig såret? Ja, selvfølgelig gjorde jeg det! Fortrød jeg det år, jeg havde spildt på ham? Hundrede procent! Mit lille eventyr kostede mig alt for dyrt, både økonomisk og følelsesmæssigt han snuppede 3.000 kroner fra mig. Han udnyttede min godtroenhed, og nu ved jeg bare, at jeg bliver klogere fremover.
Så kære ven, lad være med at lade dig narre på samme måde som mig. Vær kritisk og hold øje med folks hensigter også selvom du bliver forelsket og får ondt af dem. Test deres ærlighed, og er det dårligt, så giv dem hurtigt et klart svar og sørg for, at du ikke kommer ud på den gale side igen.
